Legislator Case Law & Legislation
X19885157801 DK

Den skattemæssige behandling af AMBI. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1988 51578 Valid

Den skattemæssige behandling af AMBI. (* 1)

Statsskattedirektoratet blev spurgt, hvorledes bidrag efter lov nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag skal behandles i skattemæssig henseende. Lov om arbejdsmarkedsbidrag er et led i omlægningen af arbejdsgiverafgifterne. Omlægningen betyder, at visse afgifter, som arbejdsgiveme hidtil har betalt, bortfalder. I stedet for disse afgifter opkræves et bidrag til statskasse. Bidrag efter loven udgør 2,5% af et beregningsgrundlag, der som hovedregel relaterer sig til virksomhedens momsgrundlag. Bidraget kan dog også for visse typer virksomheder fastsættes som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90%. Da beregningsgrundlaget som hovedregel relaterer sig til momsgrundlaget, kan beregningsgrundlaget blive negativt. I så fald udbetales der en bidragsgodtgørelse på 2,5% af det negative beregningsgrundlag. For personligt ejede virksomheder med et bidragsgrundlag på mellem 0 og 500.000 kr. årligt ydes der et årligt fradrag i bidraget på 3.000 kr., såfremt virksomheden ikke har ansatte. Fradraget nedtrappes gradvist med antallet af fuldbeskæftigede ansatte og bortfalder, når virksomheden har 2 eller flere fuldtidsbeskæftigede ansatte.Arbejdsmarkedsbidraget opgøres periode vis, således at det er virksomhedens køb og salg i en given periode, der danner grundlag for beregningen af bidraget. For fradrag til Personligt ejede virksomheder opgøres fradraget årligt under hensyn til den endelige opgørelse for kalenderåret og på grundlag af oplysninger for indbetalte ATP bidrag for kalenderåret. Bundfradraget udbetales kontant en gang årligt. Arbejdsmarkedsbidraget er, ligesom de hidtidige arbejdsgiverafgifter, fradragsberettiget som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6 a. Bidragsgodtgørelse og fradrag til Personligt ejede virksomheder er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Bidraget og bidragsgodtgørelsen skal efter Statsskattedirektoratets opfattelse medregnes ved indkomstopgørelsen ved udløbet af den enkelte opgørelsesperiode, hvor beløbet kan opgøres endeligt. Bundfradraget til personligt ejede virksomheder skal tilsvarende indtægtsføres ved udgangen af kalenderåret.

Afgørelse 1988 51578 Valid

Arbejdsmarkedsbidrag blev anset som en fradragsberettiget driftsomkostning i medfør af SL § 6A.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →