Omfang af låneadgang efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Omfang af låneadgang efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (* 1)
I medfør af bestemmelsen i § 1 i lov no. 576 af 28. august 1987 om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven er der - under visse nærmere betingelser mulighed for at opnå lån til betaling af de ejendomsskatter, der »påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have«. Indenrigsministeriet har nu ved skrivelse af 12. april 1988 til samtlige kommunalbestyrelser udtalt, at låneadgangen - på baggrund af lejeværdireglerne - afgrænses således, at der efter omstændighederne også vil kunne ydes lån til ejendomsskatter af arealer, der ikke henhører under de matrikelnumre, boligen er beliggende på, såfremt der er tale om arealer, der indgår i beregningsgrundlaget ved opgørelsen af lejeværdien af bolig i egen ejendom.
Lån til ejendomsskatter kan ydes vedrørende arealer, der medtages ved beregning af egen lejeværdi, jf. lov om lån til betaling af ejendomsskatter m.v. § 1.