Bindende forhåndsbesked. Medlemmerne af en folkemusikgruppe kunne anvende virksomhedsskatteordningen. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Bindende forhåndsbesked. Medlemmerne af en folkemusikgruppe kunne anvende virksomhedsskatteordningen. (* 1)
Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende
Kan medlemmerne af folkemusikgruppen T anvende virksomhedsskatteordningen, jf. lov nr. 144 af 19. marts 1986, på indtægter ved orkestervirksomheden?
Omstændighederne var følgende
Folkemusikgruppen T, der bestod af 4 medlemmer, havde siden 1982 arbejdet som interessentskab, for hvilket der havde været udarbejdet regnskab og alle ind- og udbetalinger vedrørende arrangementer og omkostninger var foregået over gruppens sparekassekonti. Bil og sanganlæg indgik i interessentskabet, medens de enkeltes instrumenter ejedes af brugerne.
Indtægterne ved orkestervirksomheden var ca. 400.000 kr. i 1986 og ca. 600.000 kr. i 1987. Udgifter var i 1986 i interessentskabet: impresario ca. 30.000 kr., reklame m.v. 27.000 kr., mindre nyanskaffelser, forsikring og vedligeholdelse 25.000 kr. Hertil kom rejse- og befordringsudgifter på ca. 40.000 kr. og udgifter til bånd og plader.
Gruppens økonomiske mål var at få det størst mulige overskud med 60 til 70 arrangementer årligt og pladeudgivelse ca. hvert andet år.
Ligningsrådet fandt efter en samlet bedømmelse, at interessenterne kunne anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.
LV 1987, L.1.1.1.
Folkemusikgruppen T, der bestod af 4 medlemmer som i 1986 og 1987 havde haft indtægter fra orkestervirksomheden på henholdsvis ca.
400.000 kr. og ca. 600.000 kr., havde i 1986 udgifter til impresario på ca. 30.000 kr., reklame m.v. 27.000 kr., mindre nyanskaffelser, forsikring og vedligeholdelse 25.000 kr. samt udgifter til bånd og plader. Gruppen blev anset for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.