Et ansøgt varemærkes krænkelse af et ophavsretsligt beskyttet kunstværk.

Et ansøgt varemærkes krænkelse af et ophavsretsligt beskyttet kunstværk.

Magnet Trading Corporation (HK)

Limited

Hong Kong

Adr.: Advokat Erling Borcher

Vognmagergade 7

1120 KøbenhavnK

Vor Ref: VA 2518 1983/V2/IS

Deres ref: Frist: Dato: 02 nov 1988

Indsigelse mod ansøgning af varemærke VA 2518 1983, et figurmærke bestående af en gengivelse af en kentaur og ordet CENTAUR.

I skrivelse hertil af 26 jan 1984 nedlagde Firmaet Internationalt Patent-Bureau som fuldmægtig for E. Remy Martin & Co. S.A., Frankrig, indsigelse mod registrering af Deres ovennævnte varemærke. Ansøgningen omfatter alle varer i klasse 14, herunder ure, både mekaniske og elektroniske.

Til støtte for indsigelsen blev der henvist til, at billedet af den kentaur, der indgår i det ansøgte mærke så at sige er en identisk gengivelse af den kentaur, der siden 1962/63 har figureret på indsigerens etikette til deres cognac Remy Martin, der er vedenskendt. Indsigernes kentaur er frembragt af en billedhugger, der har overdraget sin ophavsret til indsigerne.

I skrivelse hertil af 30 maj 1984 blev der givet en redegørelse for indsigernes virksomhed og brug af en kentaur som varemærke, og det blev oplyst, at billedhuggeren Clara Quien frembragte den kentaur, der er afbildet på et vedlagt bilag. Denne kentaur forefindes som en statue i bronce i indsigernes virksomhed i Cognac. Indsigerne mener ikke, at der kan herske tvivl om, at det værk, der er frembragt, er et kunstværk, der må nyde beskyttelse her i landet i henhold til ophavsretsloven og Danmarks tiltrædelse af Bernerkonventioen.

Indsigerne påpeger, at det af Dem ansøgte varemærke udviser en utvivlsom lighed med indsigernes kentaur, og det ansøgte mærke må derfor siges at indebære en krænkelse af en ophavsret, der tilkommer indsigerne, hvorfor mærket må nægtes registreret i medfør af besemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5 i varemærkeloven. Indsigerne gør ikke krav på nogen eneret til en kentaur i en hvilken som helst udførelse, men de mener, at De har udformet Deres kentaur således, at den må opleves som identisk med den kentaur, til hvilken indsigerne har opnået ophavsret. Der må være tale om en plagiering, jfr. et bilag af en annonce fra Hong Kong, hvor indsigerne i 1980 i forbindelse med salget af cognac har tilbudt et ur forsynet med en kentaur, altså en vare for hvilken Deres i Hong Kong hjemmehørende selskab netop søger mærket registreret.

I skrivelsen er der en oversigt over de registreringer, der er foretaget af den af Madame Quien frembragte kentaur, og der er indsendt kopier af registreringerne i de lande, hvor registrering er sket samt af internationale registreringer. Det er også oplyst, hvor indsigerens cognac er markedsført, herunder at den også er markedsført i Danmark i talrige år.

Derefter mener man, at det ansøgte mærke bør nægtes registrering dels og først og fremmest i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5, men også i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6, jfr. § 6 stk. 2a og § 14 stk. 1 nr. 7 under hensyn til at man har anvendt en kentaur netop i forbindelse med ure i Hong Kong, og at De derfor må antages at have været bekendt hermed. Til støtte for de indsendte oplysninger er der indsendt en del materiale.

I skrivelse hertil af 8 maj 1985 har De gjort gældende, at den angivne kentaurfigur ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, idet der er tale om en ganske banal silhouettegning af en kentaur som denne fantasifigur sædvanligvis fremtræder. Der foreligger med den angivne silhouettegning ikke nogen nyskabelse i forhold til tidligere afbildninger af kentaurer. Deres figur er således ikke nogen efterligning af den oprindelige Remy Martin kentaur, idet De har udviklet Deres figur uden indsigernes figur som forbillede, og der er betydelig forskelle mellem de to figurer. Iøvrigt gør De gældende, at den af Madame Quien udførte skulptur ikke krænkes af Deres mærke. Der foreligger ikke dokumentation for, at der foreligger kendskab til skulpturen, der er oplyst at befinde sig i Remy Martins bestyrelsesværelse. Indsigernes figur har kunstnerisk set den samme uinteressante fremtoning som Deres egen figur og kan ikke siges at være udtryk for en selvstændig skabende indsats. De mener, at Remy Martins stiliserede figur alene kan anses for at være tegnet med det formål, at den skal tjene som varemærke for Remy Martins produkter, og figuren må derfor frakendes ophavsretlig beskyttelse, jfr. professor Mogens Koktvedgaards disputats.

Endelig bestrider De, at indsigerne skulle kunne påberåbe sig bestemmelsen i § 14 nr. 6, jfr. § 6 stk. 2a som værende til hinder for registreringen af mærket, idet en brug af Deres mærke ikke vil indebære en utilbørlig udnyttelse af indsigernes mærkes værdi. De afviser samtidig, at bestemmelsen i § 14 nr. 7 skulle være registreringshindrende, idet det er udokumenteret, om indsigerne har taget en kentaurfigur i anvendelse i udlandet for ure, og det er også udokumenteret, om ansøgerne vidste eller burde vide dette.

I skrivelse hertil af 19 mar 1986 har indsigerne anført, at man ikke kan tiltræde, at indsigernes figur svarer til talrige andre afbildninger, der i tidens løb er lavet af kentaurer. Der er indsendt en redeøgørelse af den franske kunsthistoriker J. Ph. De Serres på anmodning af indsigerne, og denne har foretaget en historisk gennemgang af de figurer af kentaurer, der har været kendt i tidens løb. Af denne redegørelse fremgår, at Madame Quiens statue er en original frembringelse og helt afviger fra, hvad der hidtil er kendt.

Indsigerne har tillige anmodet professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard, som De selv har henvist til, om at afgive en udtalelse om de ophavsretlige aspekter i den foreliggende sag. Professor Koktvedgaards udtalelse af 10.marts 1986 var vedlagt indsigerens skrivelse som bilag 15. Udtalelsen konkluderer i, at der foreligger en krænkelse af indsigernes ophavret, hvorfor mærket ikke bør registreres.

Indsigerne fastholder iøvrigt, at § 14 stk. 1 nr. 6 jfr. § 6 stk. 2a og § 14 nr. 7 er til hinder for mærkets registrering.

I skrivelse hertil af 1. maj 1987 har De fastholdt, at der er tale om en afbildning af en klassisk kentaurskikkelse, sådan som disse figurer sædvanligvis fremtræder i den græske mytologi, og at indsigelsen i medfør af § 14 stk. 1 nr. 5 derfor ikke kan tages til følge. Bestemmelsen yder ikke nogen generel motivbeskyttelse. I skrivelsen har De givet oplysninger om de lande, hvor Deres mærke er registreret for ure, herunder at det er registreret i Sverige.

I skrivelse hertil af 26 okt 1987 har indsigerne protesteret mod, at der er tale om en afbildning af en klassisk kentaurs skikkelse, således som denne sædvanligvis fremtræder, idet der er tale om en helt igennem original frembringelse. Iøvrigt kommenterer indsigerne de opstillinger, De har foretaget over de lande, Deres mærke allerede skulle være registreret i, da det er fejlagtigt, at mærket skulle være registrert i Sverige, idet anmeldelsen tværtimod er afslået der. Der er vedlagt kopi af patentbesvarsrettens afgørelse. Ansøgningen blev afslået i medfør af den svenske varemærkelovs § 14 stk. 1 nr. 5.

De har trods opfordring hertil ikke udtalt Dem yderligere i sagen, og den 25 feb 1988 har indsigerne anmodet om, at sagen bliver taget op til afgørelse.

Sagen er herefter optaget til afgørelse.

I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5 må et varemærke ikke registreres, når det bl.a. krænker en andens ophavsret til et kunstnerisk værk.

Det er direktoratets opfattelse, at indsigelsen nedlagt i medfør af denne bestemmelse må tages til følge.

Der må siges at foreligge et beskyttet kunstnerisk værk, således at billedhuggeren Clara Quien, der har frembragt værket, har ophavsret til dette. En ophavsret som hun har overdraget videre til indsigeren.

Endvidere må det ansøgte varemærke anses for at krænke denne ophavsret. Uanset visse mindre forskelle fremtræder det ansøgte varemærke som en efterligning af nævnte kunstners værk. Det må her lægges til grund, at billedhuggerens kentaurskikkelse er åbenbart original, og at der ikke foreligger en jævn videregivelse af de sagnskikkelser, der oprindelig hidrører fra græsk mytologi, og om hvilke der forligger talrige værker jfr. den her omfattende redegørelse, der er udarbejdet af den franske kunsthistoriker og ekspert i klassisk arkæologi J. Ph. De Serres. Iøvrigt kan direktoratet ganske henholde sig til den af professor Koktvedgaard udarbejdede redegørelse af 10 mar 1986.

Derimod mener direktoratet ikke, at bestemmelserne i § 14 stk. 1 nr. 6, jfr. § 6 stk. 2a og § 14 stk. 1 nr. 7 er til hinder for mærkets registrering.

I medfør af bestemmelsen i § 6 stk. 2a kan der undtagelsesvis foreligge forvekslelighed, såfremt det ikke drejer sig om varer af samme eller lignende art, hvis et varemærke er særligt stærkt indarbejdet og er så velkendt i vide kredse her i landet, at en andens brug af et lignende mærke, selv for varer af anden art, indebærer et utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi.

Remy Martins kentaurfigur må anses for at være indarbejdet som kendetegn for cognac, men ikke så velkendt i vide kredse her i landet, at en andens brug af et lignende mærke må anses for en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi.

For så vidt angår bestemmelsen i § 14 stk. 7 udtaler denne, at et mærke ikke må registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der er taget i brug i udlandet på det tidspunkt, da ansøgningen om registrering indgives og som vedvarende anvendes der, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet kendte eller burde kende dete.

Så vidt ses er der tale om, at indsigerne i Hong Kong har reklameret med et ur, som på visse betingelser kunne købes. Der er kun indsendt et enkelt bilag, der viser et ur udsmykket med kentauren. Direktoratet finder det på dette grundlag tvivlsomt, om der har fundet nogen varemærkemæssig brug af nævnte kentaur sted, og i dette tilfælde kan bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 7 ikke anvendes, uanset om De måtte have haft kendskab til salget af nævnte ur.

Ansøgningen afslås herefter i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5, da det ansøgte mærke krænker en andens ophavsret til et kunstnerisk værk.

Den afgørelse kan i medfør af bestemmelsen i § 44 i varemærkeloven inden 2 måneder fra dato indankes for Patentankenævnet, Helgeshøj Alle 81, 2630 Taastrup. Samtidig må det fastsatte gebyr på 2000 kr. indsendes.

Med venlig hilsen

Inge Sander

eksp.sekr.

Ingen

Indehaverne af ophavsretten til et kunsværk nedlagde indsigelse mod registrering af et figurmærke indeholdende ordet CENTAUR og en tegning af en kentaur for varer i kl. 14, herunder mekaniske og elektroniske ure. Udtalt, at det ansøgte mærke måtte anses for at krænke ophavsretten til kunstværket, idet det ansøgte mærke uanset visse mindre forskelle fremtrådte som en efterligning af kunstværket.

Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, jf. § 6, stk. 2 a og varemærkelovens § 14, stk. 1 nr. 7 ikke fundet anvendelige.