Legislator Case Law & Legislation
X19885147201 DK

Begæring om genoprettelse blev imødekommet, idet Patentdirektoratet blev anset for kompetent til at overføre et indbetalt beløb til dækning af tillægsafgift.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1988 51472 Valid

Begæring om genoprettelse blev imødekommet, idet Patentdirektoratet blev anset for kompetent til at overføre et indbetalt beløb til dækning af tillægsafgift.

Under henvisning til Deres skrivelse af 31 aug 1988 skal direktoratet meddele, at Deres begæring om genoprettelse af patentansøgning nr. 1034/88 er imødekommet.

Genoprettelsen vil blive bekendtgjort i Dansk Patenttidende d. 10 okt 1988.

Direktoratet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på patentlovens §74, stk. 2. I medfør af denne bestemmelse kan den, som efter et patents bortfald er bekendtgjort, men inden bekendtgørelse om genoprettelse i Dansk Patenttidende har fundet sted og som i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil, fortsætte udnyttelsen ved bibeholdelse af dennes almindelige karakter.

Med venlig hilsen

Henrik Jespersen

Fuldmægtig

Afgørelse 1988 51472 Valid

En videreført international patentansøgning var med skrivelse af 11.

juli 1988 fra Patentdirektoratet anset for tilbagetaget, da der ikke inden den i PTL's § 31, stk. 3 fastsatte frist, som udløb den 27.

april 1988, var indbetalt den fastsatte tillægsafgift på kr. 1000,- for senere indlevering af en dansk oversættelse af ansøgningen.

Genoprettelse i henhold til PTL's § 72 blev begæret med skrivelse af 31. august 1988, hvori man bl.a. henviste til, at en indbetaling af kr. 27.500,- i kravafgift og indlevering af en oversættelse uden samtidig indbetaling af den meget mindre tillægsafgift på kr. 1000,- herfor, ville være en meningsløs handling, og det derfor måtte have ligget indenfor direktoratets kompetance at overføre kr. 1000,- af det indbetalte beløb til dækning af tillægsafgiften.

Direktoratet havde tidligere fulgt denne praksis, og man imødekom derfor begæringen om genoprettelse af patentansøgningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →