Kaution, god pengeinstitutpraksis. (* 1)

Kaution, god pengeinstitutpraksis. (* 1)

Tilsynets skrivelse af 17. oktober 1988 vedrørende kaution.

Der klagedes over, at pengeinstituttet gjorde en kaution gældende for et beløb, der var anvendt til nedbringelse af et ikke kautionssikret lån.

Kautionistens søn havde en kautionssikret driftskredit på 100.000 kr. og et etableringslån på 250.000 kr., sikret ved pant i debitors landejendom.

Efter ejendommens salg på grund af økonomiske problemer udgjorde gælden på den kautionssikrede kredit 53.000 kr. og på det nu usikrede etableringslån 31.000 kr. Pengeinstituttet fortsatte herefter med at anvende kreditten til betaling af forfaldne ydelser på etableringslånet, og da kreditten udviste en gæld på 106.000 kr., blev den opsagt.

Tilsynet fandt, at pengeinstituttet efter salget af debitors ejendom, hvorved forudsætningerne for ydelsen af engagementet var bortfaldet, burde have truffet en fornyet aftale med kautionisten om omfanget af og vilkårene for den fortsatte kautionsforpligtelse. Ved at undlade dette, og ved fortsat at anvende kreditten til betaling af ydelser på det udækkede etableringslån uden at indhente kautionistens indforståelse, fandt tilsynet, at pengeinstituttet havde tilsidesat hensynet til god pengeinstitutpraksis.

Et pengeinstitut gjorde kaution gældende for et beløb, der var anvendt til nedbringelse af et ikke kautionssikret lån.

Finanstilsynet udtalte, at pengeinstituttet efter salget af debitors ejendom, hvorved forudsætningerne for ydelsen af engagementet bortfaldt, burde have truffet en fornyet aftale med kautionisten. Da det ikke havde fundet sted, fandt Finanstilsynet at hensynet til god pengeinstitutpraksis var blevet tilsidesat.