Kaution, god pengeinstitutpraksis (* 1)

Kaution, god pengeinstitutpraksis (* 1)

Tilsynets skrivelse af 9. maj 1988 vedrørende kaution (besvarelse af spørgsmål til brug ved en verserende retssag).

Et af de besvarede spørgsmål lød

»Skal/bør et pengeinstitut give kautionisterne meddelelse, jf. bank- og sparekasselovens § 41, når det må formodes, at hovedskyldnerens økonomiske situation er særdeles truende, og pengeinstituttet og hovedskyldneren forsøger at afvikle virksomheden som »going concern«.'

Tilsynet svarede

»Tilsynet finder, at pengeinstituttet, uanset bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 41, i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis bør underrette kautionisten om, at kautionsforpligtelsen vil blive aktuel, så snart det var klart for pengeinstituttet, at kautionisten vil komme til at indfri kreditbeløbet«.

På et spørgsmål om hvorvidt et pengeinstitut skal/bør give kautionisterne meddelelse, når det må formodes at hovedskyldners økonomiske situation er særdelse truende, svarede tilsynet, at pengeinstituttet, uanset bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 41, i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis bør underrette kautionisten om, at kaution forpligtigelsen vil blive aktuel, så snart det var klart for pengeinstituttet, at kautionisten ville komme til at indfri kreditbeløbet.