Soliditetsoplysning, pengeinstitutter (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Soliditetsoplysning, pengeinstitutter (* 1)
Tilsynets skrivelse af 3. maj 1988 vedrørende soliditetsoplysning.
Pengeinstituttet havde i oktober 1986 telefonisk afgivet en soliditetsoplysning, ifølge hvilken omspurgte selskab var god for en varekredit på et bestemt angivet beløb.
Fire måneder senere gik selskabet konkurs, og klageren led tab på en leverance, der var sket i tillid til oplysningen.
Af oplysningen fremgik, at indtjeningen ikke havde været tilfredsstillende i de sidste år, at selskabets egenkapital var lille, samt at regnskabet for 1985 endnu ikke var forevist pengeinstituttet.
Det fremgik, af noget regnskabsmateriale, som pengeinstituttet var i besiddelse af, at selskabets egenkapital pr. 1. januar 1984 og 1. januar 1985 var negativ.
Tilsynet fandt, at pengeinstituttet burde have oplyst om, at selskabet, ifølge dets oplysninger, havde negativ egenkapital, idet oplysningen om, at egenkapitalen var »lille«, efter tilsynets opfattelse på den nævnte baggrund var misvisende. Der henvistes til »Vejledende regler for pengeinstitutters afgivelse af soliditetsoplysninger« (1986), hvorefter pengeinstituttet skal oplyse, at aktie- eller indskudskapitalen er tabt eller ikke intakt, hvis det er bekendt hermed.
Et pengeinstitut afgav telefonisk soliditetsoplysninger, ifølge hvilke omspurgte selskab var god for en varekredit.
Det omspurgte selskab gik senere konkurs og spørger led tab på leverance, der var givet i tillid til pengeinstituttets oplysninger.
Finanstilsynet udtalte, at de givne oplysninger var »misvisende« og henviste iøvrigt til »Vejledende regler for pengeinstitutters afgivelse af soliditetsoplysninger«.