Renteafgiftsloven, lov nr. 671 af 3. november 1988.

Renteafgiftsloven, lov nr. 671 af 3. november 1988.

Et pengeinstitut har stillet 11 spørgsmål om fortolkning af ændringen af renteafgiftsloven ved lov nr. 671 af 3. november 1988.

Til de stillede spørgsmål skal Skattedepartementet udtale

Spørgsmål 1

Et lån med adgang til variabel udnyttelse er optaget den 30. juli 1988. Vil der ved beregning af en afviklingsordning efter § 3, stk. 3, nr. 5, eller et omlægningslån efter nr. 6, kunne foretages en forholdsmæssig forhøjelse af lånets nettorenteudgifter fra perioden 30. juli - 30. september 1988 til perioden 1. januar - 30. september 1988?

Svar

Ved beregning af en afviklingsordning efter § 3, stk. 3, nr. 5, eller et omlægningslån efter nr. 6, kan alene de på lånet med adgang til variabel udnyttelse påløbne nettorenteudgifter i de anviste perioder lægges til grund. Der kan ikke foretages en omregning af de i en delperiode påløbne nettorenteudgifter til en fuld periode.

Spørgsmål 2

Vil afvikling efter § 3, stk. 3, nr. 5, af et lån med adgang til variabel udnyttelse, eller optagelse af et omlægningslån efter § 3, stk. 3, nr. 6, kunne aftales i fremmed valuta?

Svar

Aftale om afvikling af et lån med adgang til variabel udnyttelse, jf. § 3, stk. 3, nr. 5, er forudsat at ske i den valuta, som lånet er optaget i.

Omlægningslån efter § 3, stk. 3, nr. 6, kan optages i fremmed valuta. Ved fastlæggelse af afviklingsprofilen skal der tages udgangspunkt i valutakursen på omlægningtidspunktet.

Spørgsmål 3

Skattedepartementet har tilkendegivet, at der ved etablering af omlægningslån efter § 3, stk. 3, nr. 6, skal tages udgangspunkt i renteforholdene på omlægningstidspunktet. Betyder det, at renterne af omlægningslånet ikke bliver afgiftspligtige, hvis der sker en renteændring (forhøjelse), der bevirker, at lånets afvikling bliver på mere end 8 år?

Svar

Den i § 3, stk. 3, nr. 4 og 6, nævnte afdragsprofil, der er baseret på et anuitetsprincip, kan som udgangspunkt ikke aftales overskredet uden at lånets renter bliver afgiftsbelagte.

Ved låneaftalens indgåelse skal renteniveauet på aftaletidspunktet lægges til grund. Indeholder låneaftalen sædvanligt vilkår om rentetilpasning i låneperioden, vil en renteforhøjelse med deraf følgende forlængelse af afviklingsperioden ikke bevirke, at lånets renter bliver afgiftsbelagte.

Spørgsmål 4

Kan lån med adgang til variabel udnyttelse, der er henført under virksomhedsordningen, aftales afviklet efter § 3, stk. 3, nr. 5, eller omlagt efter nr. 6?

Svar

Lån med adgang til variabel udnyttelse kan gøres afgiftsfrie efter § 3, stk. 3, nr. 5, eller omlægges efter nr. 6, uanset om de i 1988 er henført under virksomhedsordningen eller ej.

Spørgsmål 5

Kan nettorenteudgifterne i de i § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, anviste perioder for lån med adgang til variabel udnyttelse lægges til grund, uanset at det ved udgangen af 1988 aftalte maksimum for træk på lånet er mindre?

Svar

Låneberegningen efter § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, foretages uafhængigt af det aftalte lånemaximum på et lån med adgang til variabel udnyttelse. Er det aftalte lånemaximum i oktober 1988 således 50.000 kr., mens nettorenteudgifterne i 1987 x 8 udgør f.eks. 70.000 kr., vil låneberegningerne efter § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, kunne foretages på baggrund af de 70.000 kr.

Spørgsmål 6

Bevirker overskridelser af de afdragsprofiler, der er anvist i § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, at lånets renter bliver afgiftsbelagte, når en overskridelse skyldes fejl fra långivers side?

Svar

Renter af lån omfattet af § 3, stk. 3, nr. 5, bliver afgiftsbelagte ved overskridelse af afdragsprofilen, selvom overskridelsen er hændelig for den afgiftspligtige. Kun hvis overskridelsen helt og fuldt kan henføres til en, der er uafhængig af den afgiftspligtige, vil afgiftsfritagelsen blive opretholdt.

Vedrørende lån som omtalt i § 3, stk. 3, nr. 4 og 6, vil en aftalt overskridelse af afviklingsprofilen normalt bevirke, at lånets renter bliver afgiftsbelagte. Manglende betaling af renter eller afdrag, der ikke skyldes en aftale mellem parterne, medfører ikke, at renterne bliver afgiftsbelagte.

Spørgsmål 7

Kan en afgiftspligtig erstatte flere lån med adgang til variabel udnyttelse med eet, der på baggrund af nettorenteudgifterne på de hidtidige lån aftales afviklet efter § 3, stk. 3, nr. 5, med den virkning, at renterne på dette nye lån bliver afgiftsfrie?

Kan flere afgiftspligtige på denne måde erstatte deres lån med eet, f.eks. ægtefæller eller samlevende?

Kan debitorer på eet lån med adgang til variabel udnyttelse vælge at opsplitte lånet, således at hver debitor frit kan vælge, om han vil afvikle sin del af lånet efter § 3, stk. 3, nr. 5, eller omlægge det efter nr. 6?

Svar

Hvor en afgiftspligtig ved udgangen af 1988 har flere lån med adgang til variabel udnyttelse, vil han efter § 3, stk. 3, nr. 5, kunne aftale disse lån erstattet af eet afgiftsfrit lån med adgang til variabel udnyttelse.

Det er imidlertid en forudsætning herfor, at den afgiftspligtige er låntageren i alle låneforhold. Således vil to personer ikke kunne sammenlægge hver deres lån med adgang til variabel udnyttelse til eet fælles afgiftsfrit lån med adgang til variabel udnyttelse efter § 3, stk. 3, nr. 5, bortset fra ægtefæller, der i skattemæssigt henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret 1988, jf. § 7.

Foreligger der et lån med adgang til variabel udnyttelse med flere debitorer, kan dette lån opsplittes på hver af debitorerne i forhold til de nettorenteudgifter, som de hver især kan dokumentere at have afholdt i de anviste perioder. Debitorerne kan dog ikke lægge nettorenteudgifterne i forskellige perioder til grund for beregningen af afviklingslånet, og de skal alle vælge enten at afvikle lånet efter nr. 5 eller at optage et omlægningslån efter nr. 6.

Spørgsmål 8

I hvilket omfang kan lån overføres mellem pengeinstitutter uden renteafgiftsmæssige konsekvenser, og hvorledes beregnes nettorenteudgifterne efter § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, hvor flere lån er overført og sammenlagt til eet lån?

Svar

Reglerne om adgang til uden renteafgiftsmæssig virkning at overføre et lån fra et pengeinstitut til et andet er udviklet på grund af skæringsdatoerne 7. oktober 1986 og 11. oktober 1988 mellem afgiftsfrie og afgiftsbelagte lån. Man ønskede ikke, at en afgiftspligtig med et »gammelt« afgiftsfrit lån skulle være »stavnsbundet« til det oprindelige pengeinstitut.

Overførselsadgangen forudsætter således, at der som udgangspunkt alene foreligger et kreditorskrifte, hvorimod lånets øvrige vilkår skal være uforandret, specielt vedrørende løbetiden og lånets størrelse. Det må iøvrigt bero på en konkret vurdering, om den fornødne identitet mellem lånene foreligger.

Hvis en kassekredit er flyttet fra et pengeinstitut til et andet, således at kassekreditten består i det nye pengeinstitut, kan renterne på kassekreditten gøres afgiftsfrie efter nr. 5, eller der kan optages et omlægningslån efter nr. 6, på baggrund af de nettorenteudgifter, der er påløbet kassekreditten i det oprindelige pengeinstitut. Det forudsættes imidlertid, at kassekreditten ikke er sammenlagt med en anden kassekredit i det nye pengeinstitut, idet den overførte kassekredit i så fald vil blive betragtet som indfriet.

Ved sammenlægning af to eller flere lån med adgang til variabel udnyttelse tilhørende samme person, vil den afgiftspligtige fortsat have et lån med adgang til variabel udnyttelse. Det kan derfor afvikles eller omlægges, men afdragsprofilerne efter nr. 5 og 6, kan alene beregnes ud fra renterne på det videreførte eksisterende lån med adgang til variabel udnyttelse.

Spørgsmål 9

Kan afviklede lån med adgang til variabel udnyttelse danne baggrund for etablering af lån efter § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, og i benægtende fald, hvorledes skal afviklingstidspunktet fastlægges?

Svar

De nettorenteudgifter, der efter § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, kan lægges til grund for beregningen af de der beskrevne låneprofiler, er nettorenteudgifterne på netop det lån med adgang til variabel udnyttelse, der enten ønskes afviklet efter nr. 5 eller omlagt efter nr. 6.

Har en afgiftspligtig således haft nettorenteudgifter i 1987 eller i en del af 1988 på et nu afviklet lån med adgang til variabel udnyttelse, vil han ikke på denne baggrund kunne optage et nyt lån med adgang til variabel udnyttelse og gøre det afgiftsfrit ved vilkår om afvikling inden for den i § 3, stk. 3, nr. 5, anviste afdragsprofil.

Der kan ej heller etableres et afgiftsfrit omlægningslån efter § 3, stk. 3, nr. 6, på baggrund af det afviklede lån med adgang til variabel udnyttelse, idet valgmuligheden for afgiftsfri afvikling efter § 3, stk. 3, nr. 5, anses for udnyttet i dette tilfælde.

Spørgsmål 10

Kan renter af byggelån, der er med adgang til variabel udnyttelse, gøres afgiftsfrie ved en afviklingsordning efter § 3, stk. 3, nr. 5, eller kan der optages et afgiftsfrit omlægningslån på baggrund heraf?

Svar

Byggelån, der er omfattet af lov om realkreditlignende lån, reguleres i renteafgiftsloven efter § 3, stk. 3, nr. 2, og ikke efter § 3, stk. 3, nr. 5 og 6.

Andre lån til midlertidig finansiering af byggeaktiviteter reguleres som almindelige lån efter renteafgiftsloven. Er et sådant lån med adgang til variabel udnyttelse, finder § 3, stk. 3, nr. 5 og 6, anvendelse. Særlige beregningsregler kan ikke anvises for disse lån.

Spørgsmål 11

Bevares afgiftsfriheden på faste lån med vilkår om faste årlige ydelser og om variabel rente, aftalt skriftlig før den 11. oktober 1988, hvis en renteforhøjelse efter denne skæringsdato bevirker en forlængelse af lånets løbetid.

Svar

Ligger renteforhøjelsen inden for de oprindeligt aftalte lånevilkår, foreligger der ikke en egentlig aftaleændring, og lånets afgiftsfrihed bevares.

Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1989/1, side 82

Fortolkning af en række spørgsmål vedr. omlægningslån i forbindelse med ændringen af renteafgiftensloven ved lov nr. 671 af 3/11-1988.