Udlodning af likvidationsprovenu.Bindende forhåndsbesked (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Udlodning af likvidationsprovenu.Bindende forhåndsbesked (* 1)
Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende: Vil likvidationsprovenu fra anpartsselskabet A i likvidation, der udbetales af 2 gange i henholdsvis 1988 og 1989, efter at anpartsselskabet endeligt opløses, blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3? Omstændighederne var følgende
På ekstraordinær generalforsamling den 11. januar 1988 trådte A i likvidation. Selskabets eneste aktivitet havde i de senere år bestået i drift af en udlejningsejendom i X-købing. Denne ejendom blev som led i likvidationen afhændet med overtagelsesdag den 1. marts 1988. I forbindelse med ejendomssalget skulle et ejerpantebrev 550.000 kr. aflyses fra tingbogen. Ejerpantebrevet var imidlertid bortkommet, hvorfor der den 19. maj 1988 blev indledt en mortifikationssag. Fristen for indkaldelse til mortifikationen blev i medfør af mortifikationsloven fastsat til 3 måneder mod, at der blev stillet behørig sikkerhed til fordel for den eventuelle rettighedshaver i henhold til ejerpantebrevet, der måtte melde sig inden 1-års fristens udløb. Selskabet stillede i forbindelse hermed sikkerhed i form af en spærret bankkonto på 583.000 kr. Kontoen var klausuleret således, at alene retten i X-købing kan disponere over kontoen. Likvidation af selskabet var nu så fremskredet, at endeligt likvidationsregnskab kunne udarbejdes og godkendes. Det påtænkes derfor i indeværende kalenderår at udlodde samtlige selskabets midler og derefter anmelde selskabet til slettelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den spærrede konto påtænkes udloddet med respekt af trediemands ret samt klausuleringen. Indestående på kontoen kan først udbetales i 1989.
Ligningsrådet svarede, at hele likviditationsprovenuet i nærværende tilfælde, hvor den spærrede konto udloddes med respekt af trediemands ret samt klausulering, skattemæssigt skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, idet hele likvidationsudlodningen må anses for udloddet i kalenderåret 1988, i hvilket år selskabet forudsættes endeligt opløst.
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1988/12 side 796.
Likvidationsprovenu, der blev udbetalt ad 2 gange efter at selskabet var endelig opløst, fandtes skattemæssigt at skulle behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.