Legislator Case Law & Legislation
X19881873601 DK

Sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c/ligningslovens § 33 C. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1988 18736 Valid

Sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c/ligningslovens § 33 C. (* 1)

Statsskattedirektoratet har i skrivelse af 28. september 1988 (journal nr. 340/427-69) spurgt, om indkomst, der er omfattet af ligningslovens § 33 C, anses som indkomst i land i relation til bestemmelserne i sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c.

Statsskattedirektoratet har herved henvist til, at efter reglerne i sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c kan fradragsberettigede udgifter, der ikke kan rummes i indtægter i land, overføres som særligt fradrag i sømandsindkomsten og sømandsskatten.

Direktoratet har videre henvist til, at for indkomståret 1988 vil de fleste sømænd have både sømandsindkomst, der beskattes efter reglerne i sømandsskatteloven, og indkomst erhvervet om bord på skib i Dansk Internationalt Skibsregister, der er omfattet af ligningslovens § 33 C.

Foranlediget heraf skal man meddele, at indkomst, der er omfattet af ligningslovens § 33 C, ikke anses som indkomst i land i relation til bestemmelserne i sømandsskattelovens §§ 5 og 6 c.

Afgørelse 1988 18736 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1988, nr. 11, side 696.

Afgørelse 1988 18736 Valid

Lønindkomst erhvervet ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

ligningslovens § 33 C, anses ikke som indkomst i land i relation til sømandsskatteloven §§ 5 og 6 c, hvorefter fradragsberettigede udgifter, der ikke kan rummes i indtægter i land, kan overføres som særligt fradrag i sømandsindkomsten og sømandsskatten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →