Legislator Case Law & Legislation
X19881873501 DK

Forældelse - ejendomsskatter - tilbagebetaling. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1988 18735 Historic

Forældelse - ejendomsskatter - tilbagebetaling. (* 1)

Ved by- og landzonelovens gennemførelse i 1970 blev et antal ubebyggede grunde landet over overført til landzone. Grundene havde hidtil været vurderet under hensyntagen til den byggeret, der var knyttet til dem. Byggeretten bortfaldt ved placeringen i landzone.

Det har imidlertid ikke været muligt at udsøge disse grunde, hvorfor de i vidt omfang fremdeles er blevet vurderet under hensyntagen til den oprindelige byggeret.

Herved har grundejerne betalt for store ejendomsskatter.

En interesseorganisation rejste på en sådan grundejers vegne krav om tilbagebetaling af de for meget betalte ejendomsskatter.

Det fremgik af vurderingsmeddelelserne i sagen, at vurderingen hvert år var foretaget under hensyntagen til byggeretten, der borfaldt ved by- og landzoneloven, hvor grunden blev placeret i landzone. Det fremgik endvidere af sagen, at grundejeren havde fået gentagne afslag på anmodninger om byggetilladelse fra kommunen.

Under disse omstændigheder meddelte departementet, at der kun kunne ydes tilbagebetalng af de for meget betalte ejendomsskatter for de seneste 5 år forud for anmodningen om tilbagebetaling. Departementet begrundede afgørelsen med, at grundejeren ikke havde været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, idet vurderingsmeddelelsernes oplysninger sammenholdt med afslagene på byggetilladelse burde have fået grundejeren til at reagere.

Folketingets ombudsmand har efterfølgende taget Departementets bedømmelse til efterretning.

Spørgsmålet om forældelse, herunder om suspension af forældelsesfristen henhører endeligt under domstolene.

Afgørelse 1988 18735 Historic

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1989, nr. 5, side 409.

Afgørelse 1988 18735 Historic

Forældelse - skatteyderens krav på tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter som følge af ændret zonesatus forældes efter 1908-loven. Forældelsen havde ikke været suspenderet efter § 3, hvorfor der kun kunne ydes tilbagebetaling for 5 år tilbage fra anmodningen. Forældelse henhører endeligt under domstolene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →