Legislator Case Law & Legislation
X19881858201 DK

Opgørelse af privatforbrug efter ligningslovens § 28 repræsentationsomkostninger og afgift efter pensionsbeskatningsloven (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1988 18582 Valid

Opgørelse af privatforbrug efter ligningslovens § 28 repræsentationsomkostninger og afgift efter pensionsbeskatningsloven (* 1)

Statsskattedirektoratet blev forespurgt, om den i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, ikke-fradragsberettigede del af afholdte repræsentationsudgifter skulle medregnes til privatforbruget ved opgørelsen af dette efter samme lovs § 28.

Amtsskatteinspektoratet spurgte endvidere, om en kapitalpension, der ophævedes i utide efter den 1. januar 1987, påvirkede den skattepligtige indkomst i forhold til ligningslovens § 28, således at indkomsten forhøjedes og grundlaget for afskrivninger udvidedes.

Statsskattedirektoratet svarede, at de resterende 75% af repræsentationsudgifterne ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det i ligningslovens § 28 nævnte privatforbrug, jf. herved også ligningsvejledningen for 1987, side 969, hvorefter udgifter, der har tilknytning til den pågældendes erhvervsvirksomhed, dog ikke henregnes til privatforbruget, selv om udgifterne ikke er fradragsberettigede.

Pensionsbeskatningslovens § 48 er med virkning for kapitalpensioner ophævet i utide efter den 1. januar 1987 ændret, således at personer, der skal betale afgift af de i bestemmelsen nærmere opregnede pensionsordninger, udover afgiften skal betale indkomstskat, således at det beløb, hvoraf der beregnes afgift med 35% eller 40%, medregnes i den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afgiftspligten er indtrådt. Det forudsættes, at den afgiftspligtige er fuldt skattepligtig til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Under hensyn til de nye regler, hvorefter den hidtidige tillægsskatteberegning er erstattet af en egentlig indkomstbeskatning, fandt Statsskattedirektoratet, at det beløb, hvoraf der betales afgift med 35% eller 40% skulle medregnes ved opgørelsen af sammenligningsindkomsten i forbindelse med anvendelsen af ligningslovens § 28.

Afgørelse 1988 18582 Valid

Den i henhold til LL § 8, stk. 4, ikke-fradragsberettigede del af afholdte repræsentationsudgifter, skulle ikke medregnes til privatforbruget. Kapitalpension ophævet i utide påvirkede den skattepligtige indkomst i forhold til LL § 28, da det beløb, hvoraf der betales afgift skulle medregnes ved opgivelsen af sammenligningsindkomsten i forbindelse med anvendelsen af LL § 28.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →