Legislator Case Law & Legislation
X19881856101 DK

Omdannelse af interessentskab til aktieselskab - virksomhedsskattelovens §2, stk. 3. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1988 18561 Valid

Omdannelse af interessentskab til aktieselskab - virksomhedsskattelovens §2, stk. 3. (* 1)

Statsskattedirektoratet blev spurgt, om et interessentskab kunne omdannes til et aktieselskab under anvendelse af reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. Interessentskabet bestod af 5 interessenter, hvoraf 3 ejede ideelle anparter på henholdsvis 24%, 6% og 5%. Mere konkret spurgtes om, hvorvidt 3 af virksomhedens 5 interessenter kunne undergives beskatning som værnsaktionær ved et eventuelt salg af deres andel af de aktier, der ville blive udstedt som en konsekvens af omdannelsen, ved overfor de lignende myndigheder at afgive en erklæring om at være indforstået hermed. En af betingelserne for at anvende reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse er, at samtlige interessenter ved omdannelsen bliver omfattet af værnsaktionærbeskatning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, litra e. Beskatning efter denne bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven forudsætter en ejerandel på 25% eller mere af aktiekapitalen i det pågældende selskab. Statsskattedirektoratet behandlede ansøgningen primært som en anmodning om dispensation i henhold til virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3, hvorefter Ligningsrådet, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fravige kravene i bestemmelsens stk. 2, og sekundært som vedrørende muligheden for gennem en erklæring over for de lignende myndigheder at undergive sig værnsaktionærbeskatning. Statsskattedirektoratet svarede, at Ligningsrådet havde besluttet ikke at dispensere fra kravet, idet en dispensation i det konkrete tilfælde ville indebære, at 35% af aktierne i det således stiftede aktieselskab ville kunne sælges skattefrit efter en ejertid på 3 år, hvorved det successionsprincip, som virksomhedsomdannelsesloven bygger på, afgørende ville blive gennembrudt. Vedrørende muIigheden for at afgive en særlig erklæring over for de lignende myndig heder om at undergive sig værnsaktionærbe skatning, selvom man ikke opfylder de formelle betingelser herfor, udtalte Statsskattedirektoratet, at man ikke fandt, at der var hjemmel hertil.

Afgørelse 1988 18561 Valid

Kravet i virksomhedsomdannelseslovens § 12, stk. 2, litra l om, at samtlige interessenter efter omdannelsen bliver værnsaktionærer i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, kan ikke fraviges.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →