Ikke afskrivning på udgift til parkeringsplads, som ejedes og vedligeholdtes af kommunen. (* 1)

Ikke afskrivning på udgift til parkeringsplads, som ejedes og vedligeholdtes af kommunen. (* 1)

En revisor spurgte Statskattedirektoratet om en virksomhed V kunne foretage skattemæssige afskrivninger på et beløb, indbetalt til den kommunale parkeringsfond, samt omkostningerne til etablering af et parkerings- og stiareal, der efter opførelsen var overtaget af kommunen ved frivillig ekspropriation, mod at kommunen afholder udgifterne til den fremtidige drift og vedligeholdelse af arealerne, bortset fra renholdelse, snekastning og grusning, hvilke udgifter påhvilede V. Det var oplyst, at kommunen i forbindelse med en udvidelse af V's forretningslokaler i henhold til den kommunale parkeringsvedtægt, stillede krav om etablering af i alt 36 parkeringspladser. I henhold til aftale mellem kommunen og V anlagde V 17 parkeringspladser på et område bag V's forretningslokaler. Omkostningerne hertil androg i alt 184.023 kr. De resterende 19 parkeringspladser blev betalt i form af indbetaling af i alt kr. 349.828 til den kommunale parkeringsfond. Disse 19 parkeringspladser var beliggende indenfor 200 meter fra V's forretningslokaler. Samtlige 36 parkeringspladser var offentlige, som kommunen forestår drift og vedligeholdelse af. Kommunens vedligeholdelsesforpligtelse var ikke begrænset til vedligeholdelse i dette begrebs skattemæssige forstand. Statsskattedirektoratet svarede, at det var en forudsætning for afskrivningsadgang på bidrag til gågader og offentlige parkeringspladser, at anlæggene var udsat for en sådan fysisk forringelse, at værdien ikke kunne opretholdes gennem normal vedligeholdelse, jf. Ligningsvejledning 1987, side 919. Idet V ikke var ejer af et fysisk aktiv, var det afgørende for den skattemæssige behandling, om det aktiv , der

bestod i, at anlægget havde en nytteværdi for driften af V, kunne antages at miste sin værd som følge af den erhvervsmæssige benyttelse

Efter det oplyste om omfanget af kommunens vedligeholdelsesforpligtelse var det Statsskattedirektoratets opfattelse, at de afholdte udgifter har tilført V et aktiv , der bevarede sin værdi for indkomsterhvervelsen i en ubestemt fremtid, og at der således ikke kunne antages at indtræde nogen værdiforringelse af aktivet . På denne baggrund fandt Statsskattedirektoratet ikke, at der var grundlag for at foretage skattemæssige afskrivninger på nogen del af de afholdte udgifter. Direktoratet bemærkede, at præjudikatværdien af Højesterets dom af 14. december 1984 (Slusedommen) ikke kunne udstrækkes til tilfælde som det omhandlede, hvor'»aktivet«» ikke undergik en værdiforringelse.

En virksomhed, der indbetalte et beløb til den kommunale parkeringsfond samt omkostnninger til etablering af et parkerings- og stiareal, der efter opførelsen var overtaget af kommunen ved frivillig ekspropriation mod, at kommunen afholder udgifterne til den fremtidige drift og vedligeholdelse af arealerne kunne ikke afskrive på nogen del af de afholdte udgifter, da kommunens forpligtelse bevirkede at der ikke indtrådte nogen værdiforringelse af aktivet .