Investeringsfond - bierhverv - skibsvirksomhed (* 1)

Investeringsfond - bierhverv - skibsvirksomhed (* 1)

Der har været rejst spørgsmål om henlæggelse til investeringsfond i tilfælde, hvor skatteyder dels driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som indgår i virksomhedsordningen og dels skibsvirksomhed som bierhverv.

Henlæggelse til investeringsfond beregnes på grundlag af det overskudsbeløb, der er nævnt i investeringsfondslovens § 4, stk. 1, det vil sige overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed reguleret for renter og udbytte m.v. Driver den skattepligtige flere virksomheder, beregnes henlæggelsen på grundlag af en samlet opgørelse af virksomhedernes overskud, jfr. Skattedepartementets cirkulære til investeringsfondsloven nr. 166 af 29. oktober 1984, punkt 17.

Selv om skibsvirksomhed må henføres til Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, når denne virksomhed er den skattepligtiges bierhverv, og således ikke kan indgå i virksomhedsordningen, må virksomhedens resultat efter de gældende regler indgå i grundlaget for beregning af investeringsfondshenlæggelse, da der er tale om erhvervsvirksomhed. Der henvises til cirkulære af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven, punkt 35, hvorefter fradrag for henlæggelse til investeringsfond i en sådan skibsvirksomhed sker i den personlige indkomst.

Grundlaget for overførsel til medarbejdende ægtefælle beregnes tilsvarende.

Det fremgår af virksomhedsskattecirkulærets punkt 149, at hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, beregnes henlæggelsen til investeringsfond på grundlag af en samlet opgørelse af virksomhedernes overskud. Den skattepligtige kan selv vælge, i hvilken virksomhed henlæggelsen skal fradrages. Tilsvarende gælder med hensyn til indskuddet på den særlige konto.

Der ses ikke hermed at være taget stilling til henlæggelse på grundlag af skibsvirksomheden.

Skattepligtige, der driver selvstændig skibsvirksomhed som bierhverv efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, kan, bortset fra ved køb af skibe omfattet af skibsværftsaftalen, ikke benytte henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver, der omfattes af denne virksomhed, jfr. investeringsfondslovens § 3 A.

For at skatteydere skal kunne benytte henlæggelserne til forlods afskrivning, er det derfor opfattelsen, at indskuddet må indgå i virksomhedsordningen.

Der henvises endvidere til virksomhedsskattecirkulærets pkt. 40, hvorefter alle erhvervsmæssige aktiver og passiver skal indgå i virksomheden.

For så vidt angår spørgsmålet om i hvilken virksomhed henæggelsen skal fradrages, er det Skattedepartementets opfattelse, at skatteyderen har valgfrihed.

Skibsvirksomheden er således en erhvervsvirksomhed, selv om den ifølge loven ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Der kan også blive tale om at foretage en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem bivirksomheden og erhvervsvirksomheden omfattet af virksomhedsordningen.

Såfremt fradraget er foretaget udenfor virksomhedsordningen, forudsættes det, at indskuddet på en særlig konto i et pengeinstitut, som omhandlet i investeringsfondslovens § 5, også foretages med midler, der ikke hidrører fra virksomheden under virksomhedsordningen.

Efter virksomhedsskattelovens § 3, stk. 1, anses enhver overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden for indskud.

Når indskuddet på den særlige konto i et pengeinstitut således betales med midler, der ikke hidrører fra virksomheden under virksomhedsordningen, anses beløbet for et indskud i virksomheden. Indskuddet på kontoen i pengeinstituttet kan imidlertid ikke aktiveres på indskudskontoen, jfr. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 3. Realiteten er således, at investeringsfondsindskud overføres til virksomhedsskatteordningen uden at påvirke indskudskontoens størrelse.

Henlæggelse til investeringsfond i tilfælde, hvor skatteyder dels driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som indgår i virksomhedsordningen, dels skibsvirksomhed som bierhverv.