Om nøglepersonforsikringer (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Om nøglepersonforsikringer (* 1)
Om nøglepersonforsikringer.
Skattedepartementet har tidligere udtalt, at der er fradragsret for en virksomheds udgifter til en nøglepersonforsikring, som dækker tab forårsaget af en medarbejders tab af arbejdsevne. Afgørelsen er omtalt i Meddelelser fra Skattedepartementet, hæfte 77, december 1985, som nr. 162. Skattedepartementet er herefter blevet spurgt, om der ligeledes er fradragsret for udgifter til en nøglepersonforsikring på en medarbejders liv. Det er Skattedepartementets opfattelse, at udgift til'»nøglepersonforsikring«» på en medarbejders liv under visse betingelser kan betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning. Betingelserne er, at der er tale om en en risikoforsikring uden opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død, og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab. En udbetaling fra en sådan livsforsikring er skattepligtig indkomst for virksomheden efter statsskattelovens § 4, idet den dækker et driftstab.
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1988, nr. 8, side 487.
Nøglepersonforsikring på en medarbejders liv er fradragsberettiget som driftsomkostning, hvis der er tale om en ren risikoforsikring uden opsparingselement, og hvis forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død. Udbetalingen fra en sådan forsikring er skattepligtig for virksomheden, da den dækker et driftstab.