Legislator Case Law & Legislation
X19881850101 DK

Bindende forhåndsbesked. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1988 18501 Valid

Bindende forhåndsbesked. (* 1)

Leasing af fast ejendom i forbindelse med generationsskifte.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

1.Kan selskab S fradrage de årlige samlede leasingafgifter vedrørende ejendommen E, som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6 a? 2. Vil salget af ejendommen E fra fabrikant X og fabrikant Y til selskab L have andre skattemæssige konsekvenser end beskatning efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og lov om særlig indkomstskat m.v § 2, nr. 2?

De nærmere omstændigheder var følgende

Selskab S ejes af fabrikant X og dennes søn, fabrikant Y. Interessentskab 1 ejes ligeledes af X og Y. I er ejer af produktionsbygningerne på ejendommen E og en smule inventar, der lejes ud til S. Da fabrikant X i dag er 65 år, er et generationsskifte tænkt foretaget, således at I's ejendom sælges til selskab L, der er et leasingselskab, medens maskinerne vil blive solgt til S. X,s ejerandel af aktierne er tænkt solgt til S. X vil herefter have solgt alle sine aktiver i I og aktier i S. Ejendommens salgspris er aftalt til markedsværdien, der af en statsautoriseret ejendomsmægler er fastsat til 4.100.000 kr., inklusive de med handlen forbundne omkostninger. Ejendomsværdien er pr. 1. januar 1987 2.280.000 kr. Bygningsdelen er fuldt afskrivningsberettiget. Der påtænktes herefter indgået en finansiel leasingkontrakt mellem på den ene side leasingselskabet L som udlejer, og på den anden side S, som bruger ejendommen på følgende vilkår:.

a.S betaler for brugsretten en kvartårlig leasingafgift, der beregnes som et procenttillæg, svarende til libor + 2,5% af leasingselskabets finansieringsgrundlag. Med henblik på forholdsmæssigt at reducere leasingafgiften i leasingsperiodens første år stiger finansieringsgrundlaget i leasingperioden fra 4.100.000 kr. til 4.350.000 kr., for efter 5 år igen at falde til den oprindelige anskaffelsessum i det 10. år. Det første års leasingafgift vil, baseret på danske kroner, andrage 408.000 kr., svarende til ca. 200 kr. pr. (m2) p.a., men vil formentlig blive lavere, såfremt finansieringsgrundlaget baseres på eurovaluta. Baseres grundlaget således på Euro DEM, vil 1. års leasingafgift andrage p.t. 168.000 kr. Markedslejen for tilsvarende bygninger vurderes at være 225 kr. pr. (m2) p.a. .Finansieringsgrundlaget tilvejebringes ved optagelse af eurovalutalån, hvis løbetid tilsvarer perioderne for erlæggelse af leasingafgifterne. S kan vælge, i hvilke valuta leasingselskabet optager lånene. Kursgevinsten/-tabet tilfalder henholdsvis betales af brugeren, idet eventuelt tab enten tillægges leasingafgiften, eller såfremt tabet overstiger 1% for kvartalet af finansieringsgrundlaget, tillægges den overskydende del dette finansierings grundlag. Leasingperioden er 10 år, og i denne periode gensidigt uopsigelig, idet brugeren dog efter 60 måneder kan vælge at købe ejendommen af leasingselskabet til en pris, svarende til finansieringsgrundlaget, hvilket på intet tidspunkt er under leasingselskabets anskaffelsespris for ejendommen. d.Såfremt brugeren ikke ved udløbet af leasingperioden har valgt at erhverve ejendommen til ovennævnte pris, fortsætter leasingsperioden i endnu 10 år. Finansieringsgrundlaget reduceres i den fornyede 10 års periode efter et annuitetsprincip, således at finansieringsgrundlaget ved udløbet af det 20. år udgør 80% af finansieringsgrundlaget ved udløbet af det 10. år. Leasingsafgiften i den fornyede 10 års periode beregnes på samme måde som tidligere, det vil sige med libor + 2,5%, idet leasingsafgiften dog forfalder halvårligt og beregnes af den ovenfor beskrevne, reducerede finansieringsgrundlag. e.Efter udløbet af den fornyede 10 års periode kan brugeren enten erhverve ejendommen for 80% af finansieringsgrundlaget eller forlænge leasingperioden yderligere 10 år på uforandrede vilkår. f.Alle udgifter til vedligeholdelse, drift, forsikring og ejendornsskatter afholdes i leasingperioden af S.

Revisor præciserer, at leasingafgiften alene tilsvarer en forrentning af leasingselskabets købspris for ejendommen, der med ovennævnte modifikationer udgør finansieringsgrundlaget, at der i leasingafgiften ikke indgår noget beløb til dækning af afdrag på lån, optaget af leasingselskabet til finansiering af dettes erhvervelse af ejendommen, bortset fra efter det 10. år, hvor der sker en mindre nedbringelse i takt med en skønnet forringelse af handelsværdien som følge af ejendommens slid og ælde. Ligningsrådet svarede, at aftalen skattemæssigt kunne anerkendes som en leasingkontrakt. Leasingydelserne ville derfor være fradragsberettigede, og overdragelsen ville i øvrigt ikke medføre andre skattemæssige konsekvenser for interessenterne end de angivne.

Afgørelse 1988 18501 Valid

I forbindelse med et generationsskifte påtænktes en fast ejendom ejet af et investeringsselskab (I) solgt til et leasingselskab, L, hvorefter der påtænktes indgået en finansiel leasingaftale mellem L og selskabet S, der oprindelig havde samme ejerkreds som I, nemlig X og Y. Ifølge aftalen skulle X imidlertid afhænde sine aktiver i I og sine aktiver i S. Leasingaftalen godkendtes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →