Legislator Case Law & Legislation
X19881846101 DK

Holdingstiftelse - aktieafståelse fra holdingselskab til personaktionær - indflydelse i det overdragne selskab - dispensationsansøgning. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1988 18461 Valid

Holdingstiftelse - aktieafståelse fra holdingselskab til personaktionær - indflydelse i det overdragne selskab - dispensationsansøgning. (* 1)

Udtalelse om beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, 2. pkt. (Overdragelse af datterselskabsaktier til aktionærer i holdingselskabet). En advokat påklagede et afslag på dispensationsansøgning efter ligningslovens § 16 B, stk. 6. Sagen angik udlæg af aktier i 3 datterselskaber fra et holdingselskab til aktionærerne. Aktierne i holdingselskabet var fordelt ligeligt mellem 5 aktionærer, der hver fik udlagt henholdsvis 13,3 pct., 15,2 pct. og 20 pct. af aktiekapitalen i datterselskaberne. I anledning af dispensationsansøgningen blev praksis for beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, ændret. Efter hidtidig praksis kunne beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, 2. pkt. finde sted, hvis en personkreds var eller blev indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Denne praksis var støttet på Skattedepartementets cirkulære af 13. maj 1985, pkt. 5 c.

Skattedepartementet udtalte

»Det er Skattedepartementets opfattelse, at nævnte cirkulære kan give anledning til tvivl for så vidt angår anvendelsen af ligningslovens § 16 B, stk. 5, 2. pkt. Det kan derfor oplyses, at efter departementets opfattelse forudsætter beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, 2. pkt, at erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det overdragne selskab (datterselskabet).« Forholdet falder således udenfor beskatning efter holdingreglerne, hvis erhververen får mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Det er derfor ikke nødvendigt at søge om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, i sådanne situationer. Aktionærer (holdingselskaber), som er blevet beskattet efter hidtidig praksis, kan søge om genoptagelse af den pågældende skatteansættelse.

Afgørelse 1988 18461 Valid

Ved et holdingselskabs salg af aktier til en personaktionær eller dennes ægtefælle med væsentlig indflydelse i holdingselskabet forudsætter beskatning efter holdingreglerne, at erhververen alene eller sammen med sin ægtefælle i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktierne i det overdragne selskab.

I sådanne situationer skal der derfor ikke søges om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →