Ændret afgørelse vedrørende artikel 12 i den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst.(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Ændret afgørelse vedrørende artikel 12 i den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst.(* 1)
En skatteyder spurgte om, hvorvidt Danmark eller Frankrig vil have beskatningsretten til den løn, som han oppebærer for arbejde udført i Frankrig, som ansat hos KTAS, for tiden fra og med 4. januar 1987, herunder om, hvorvidt det er bestemmelsen i artikel 12 eller bestemmelsen i artikel 14 i den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 8. februar 1957 mellem Danmark og Frankrig, der finder anvendelse.
I skrivelse af 13. maj 1987 gav Skattedepartementet udtryk for, at Danmark havde beskatningsretten hertil, ud fra den betragtning, at KTAS er en offentligretlig juridisk person og dermed omfattet af artikel 12 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig.
Efter at skatteyderen påny havde rejst spørgsmålet over for Skattedepartementet meddelte man, at Skattedepartementet efter fornyet overvejelse er af den opfattelse, at KTAS i relation til ovennævnte dobbeltbeskatningsaftale, skal betragtes som en privatretlig juridisk person og som følge heraf har Frankrig, jf. overenskomstens artikel 14, beskatningsretten til den løn, som skatteyderen modtager for sit arbejde i Frankrig, under forudsætning af at opholdet i Frankrig varer mere end 12 måneder.
(* 1) Offentliggjort i SKAT 1988, nr. 4, s. 234
Den tidligere afgørelse af 13. maj 1987 er optaget i Afgørelser fra Skattedepartementet nr. 37, den 15. juni 1987, og i Skat , 1987, nr. 7, side 522.
Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt KTAS kan betragtes som en offentligretlig juridisk person, som omhandlet i art. 12 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig. Ifølge afgørelsen er Skattedepartementet af den opfattelse, at KTAS i denne sammenhæng skal betragtes som en privatretlig juridisk person.