Dobbeltbeskatning - Færøerne - sømænd - fuld skattepligt til Danmark (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Dobbeltbeskatning - Færøerne - sømænd - fuld skattepligt til Danmark (* 1)
Under henvisning til Skattedepartementets afgørelse af 26. november 1986 - journal nr. 570-486-684 - vedrørende Brasiliens beskatningsret til lønindkomst optjent på supplyskibe, der befinder sig ud for Brasiliens kyst på den brasilianske kontinentalsokkel, spurgte Sømandsskattekontoret om, hvorvidt en sømand, der er bosat på Færøerne, sidestilles med en sømand bosat i Danmark, jf. den mellem Danmark og Færøerne indgåede dobbeltbeskatningsaftale art. 10, stk. 2, sammenholdt med art. 14, stk. 1.
I svaret til Sømandsskattekontoret meddelte man, at ikke-diskrimineringsbestemmelsen i den dansk-færøske dobbeltbeskatningsaftale efter Skattedepartementets opfattelse ikke kan påberåbes, idet en på Færøerne bosiddende person, der udfører arbejde på et dansk skib, ikke er at anse som fuldt skattepligtig i Danmark.
(* 1) Offentliggjort i SKAT,1988, nr. 4, s. 234.
En sømand, der er bosat på Færøerne og udfører arbejde på et dansk skib, er ikke at anse som fuldt skattepligtig til Danmark. Sømanden omfattes derfor ikke af ikke-diskrimineringsbestemmelsen i den dansk-færøske dobbeltbeskatningsaftale.