Legislator Case Law & Legislation
X19880405301 DK

Udlejer har pligt til at bekæmpe væggelus

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1988 4053 Valid

Udlejer har pligt til at bekæmpe væggelus

Afgørelse nr. 14, 1988

Afgørelse af 04.11.1988 fra Huslejenævnet i Århus Nordre Kreds

L mod U (C 302/88)

Nævnet traf i en sag om klage over angreb af væggelus bestemmelse om, at pligten til bekæmpelse af væggetøj påhviler udlejeren.

Det hedder i huslejenævnets afgørelse bl.a.

»Fra lejeren L er fremsendt skrivelse af 26. oktober 1988 vedrørende klage over, at der er væggelus i den af hende lejede lejlighed.

Klageskrivelsen er i kopi af 27. oktober 1988 forelagt administrator til udtalelse, hvorefter er modtaget svarskrivelse af 1. november 1988 med bilag.

Nævnet indfandt sig på ejendommen, hvor udlejer var repræsenteret af administrator A. Lejeren blev ligeledes truffet til stede.

Nævnet besigtigede det lejede, og parterne havde lejlighed til at udtale sig.

Lejeren fremviste et syltetøjsglas angiveligt indeholdende en død væggelus.

Administrator var enig i, at lejligheden var inficeret af væggelus.

På det efterfølgende møde gennemgik nævnet sagen og vedtog at pålægge udlejer snarest og senest 15. december 1988 at iværksætte passende foranstaltninger til bekæmpelse af væggelusene samt afholde udgifterne hertil.

Nævnet har herved lagt til grund, at bekæmpelse af væggetøj påhviler udlejer, jf. herved lejelovens § 19, stk. 3, og Kallehauge og Blom »Kommentarer til lejelovene« S. 123.

Nævnte pålæg om vedligeholdelse er givet i medfør af boligreguleringslovens § 22, stk. 3. Såfremt pålægget ikke efterkommes inden den angivne frist, kan henvendelse herom ske til Grundejernes Investeringsfond, Skolestræde 1, 8800 Viborg - jf. boligreguleringslovens § 60. ...'

Afgørelse 1988 4053 Valid

Nævnet traf i en sag om klage over angreb af væggelus bestemmelse om, at pligten til bekæmpelse af væggelus påhviler udlejeren.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →