Boligstøtte - Klage over afslag på boligsikring, lånegaranti og garanti for kontraktsmæssige forpligtigelser

Boligstøtte - Klage over afslag på boligsikring, lånegaranti og garanti for kontraktsmæssige forpligtigelser

De har den 8. januar 1988 klaget over kommunes afslag på

1) Boligsikring.

2) Garanti for lån til depositum.

3) Garanti for kontraktsmæssige forpligtelser.

Deres sag har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i amtsankenævnets møde den 23. juni 1988.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E.

Ad. 1: Nævnet ændrede kommunes afgørelse.

Nævnet fandt, at lejen ikke oversteg halvdelen af husstandsindkomsten, når denne beregnes ud fra den kontanthjælp familien ville modtage efter lejemålets indgåelse. Nævnet fandt derfor, at boligstøttelovens § 12 ikke kunne bringes i anvendelse.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anvende en lavere husleje end den faktiske ved beregningen af boligstøtten, jfr. boligstøttelovens § 11, stk. 5. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om lejemål af tilsvarende størrelse, og at lejemålet hverken i pris pr. m2 eller i areal pr. person ligger væsentligt over et gennemsnit af de oplyste lejemål.

Nævnet fandt således, at der skulle ydes Dem boligstøtte ud fra de almindelige regler herom.

Ad. 2: Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Da Deres husstandsindkomst ved indflytningen oversteg kr. 95.105,- opfyldte De ikke betingelserne for lån til beboerindskud, jfr. boligstøttelovens § 48, stk. 1. Det følger heraf, at De heller ikke opfyldte betingelserne for lån til betaling af indskud til flygtninge, jfr. boligstøttelovens § 57 c.

Kommunalbestyrelsen har, efter boligstøttelovens § 57 f, i Deres situation mulighed for alligevel at yde lån eller garanti for lån. En afgørelse herom efter § 57 f kan imidlertid ikke indbringes for amtsankenævnet, jfr. boligstøttelovens § 63, stk. 1, hvorfor nævnet afviste at behandle dette spørgsmål.

Ad. 3: Nævnet afviste at behandle dette klagepunkt.

I henhold til boligstøttelovens § 63, stk. 1 kan klage over afgørelser efter lovens § 57 h ikke indbringes for amtsankenævnet.

Nævnet har dog vejledende bemærket, at lovens § 57 h sigter på de tilfælde hvor der er ydet lån eller garanti herfor efter lovens § 57 c eller f, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.

R E D E G Ø R E L S E

N.N. har den 8. januar 1988 klaget over, at kommune i brev af 18. december 1987 meddelte ham afslag på

1) Boligsikring.

2) Garanti for lån til depositum.

3) Garanti for betaling af kontraktsmæssige forpligtelser, der ved lejemålets ophør overstiger det indbetalte depositum.

Kommunen har ved brev af 3. marts 1988 fremsendt sagens akter samt en redegørelse for afgørelsen og har ved brev af 10. juni 1988 givet supplerende oplysninger.

FAKTISKE OPLYSNINGER

Sagen drejer sig om et ægtepar med 3 børn på 8, 5 og 1/2 år.

Familien er statsløse palæstinensere, og har i Danmark opnået status som K-flygtninge. Familien ankom til Danmark den 18. september 1987, og den nuværende bolig blev lejet fra den 21. november 1987. Huslejen udgør ifølge kontrakten kr. 4.700,- pr. mdr. for 6 rum på i alt 184 m2, plus garage. Det er et parcelhus. Familien modtager hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, udmålt efter reglerne i bistandslovens § 42.

KOMMUNENS AFGØRELSE OG REDEGØRELSE HERFOR

Kommunen har i brev af 18. december 1987 givet afslag på boligsikring med henvisning til boligstøttelovens § 12, idet man finder at boligudgiften overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunen har endvidere lagt vægt på, at huslejen i væsentlig grad overstiger lejeniveauet i området, og at familien næppe i en overskuelig fremtid ville kunne opnå en indtægt der svarer til en kontanthjælpsudmåling efter bistandslovens § 42.

Kommunen meddelte afslag på depositum og garantiansøgningen ud fra, at familiens indkomst oversteg grænsen for pligtlån på kr. 95.105,-, jfr. boligstøttelovens § 49.

Der henvises i øvrigt til skrivelsen som er vedlagt som bilag 1.

Kommunen har i brev af 3. marts 1988 yderligere kommenteret afgørelserne og specielt bemærket, at det nok er svært at finde en bolig ud fra familiens ønsker til en acceptabel husleje, men at familien da måtte acceptere ikke fuldt ud at få deres ønsker tilgodeset.

Der henvises til brevet, som er vedlagt som bilag 2.

KLAGERS OPLYSNINGER

Klager har i brev af 25. marts 1988 uddybet sin klage og anført

»Da der ikke findes sociale boligselskaber i området, anser jeg det for usandsynligt, at jeg vil kunne finde en billigere bolig i området, da huslejeniveauet her er »skruet« så højt op. Det er et stort problem for os ang. bolig, da vi ikke er så kendt med det danske boligmarked. Desuden vil det være umuligt for os at bo på landet, hvor huslejen måske er lavere, da vi så ikke har mulighed for at komme hjemmefra uden en bil.

Jeg er bekendt med at det vil give mig vanskeligheder selv at afholde udgifterne til så høj en husleje, når og hvis jeg en gang selv skal forsørge mig og min familie, men jeg er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at overskue den situation.

Jeg håber meget, at I vil se situationen fra min side, da det er nødvendigt for mig og min familie at have et ordentligt sted at bo. Mit ældste barn går i skole, og fra den 18. april 88 starter de to mindste i dagpleje, så vi vil gerne blive indenfor området.

Til sidst vil jeg spørge, hvad der kan gøres når huslejen i området er så høj, og kommunen nægter at godkende den.'

SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Dansk Flygtningehjælp har den 27. april 1988 telefonisk oplyst, at klager tidligere har været i arbejde i en butik med hvidevarer, ejet af X.X., som også nu opholder sig i Danmark. Han er uden uddannelse. Hustruen var hjemmearbejdende. Begge går på sprogskole 4 timer dagligt. Dette forventes at vare til 1. april 1989, men kan dog forlænges. Først efter sprogskolen vil der blive arbejdet på placering på arbejdsmarkedet. Generelt er det svært at placere flygtninge på arbejdsmarkedet, og traditionelt har hustruerne været hjemmearbejdende.

Dansk Flygtningehjælp ved ikke hvad andre faste udgifter familien har, men i hvert fald har de familieforsikring og licens.

Boligen er fundet ud fra familiens størrelse og mulighederne.

Der er ikke i kommunen noget socialt boligselskab, og man har ikke længere et samarbejde med Boligforeningen. Boligmarkedet består af parcelhuse. Man har tidligere lejet et parcelhus på 120 m2 til en familie med 4 børn, men dette har ikke været muligt i den aktuelle sag. Den foreløbige bolig som Dansk Flygtningehjælp tidligere benyttede til nye familier blev underkendt, d.v.s. erklæret uegnet af Dansk Flygtningehjælp.

Kommunen har i brev af 10. juni 1988 redegjort for, at man finder at lejen overstiger lejeniveauet i kommunen, når man ser på lejemålet der af størrelse og udstyr kunne være brugbare for et ægtepar med 3 børn. Man har som dokumentation herfor vedlagt en fortegnelse over et antal boligsikringssager. Brevet og fortegnelsen er vedlagt som bilag 3.

SEKRETARIATETS BEREGNINGER

A: Boligstyrelsen har i brev af 23. september 1987 til amtsankenævnet for Århus Amt behandlet en principiel klagesag vedr. spørgsmålet om beregning af husstandsindkomsten for kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge (j.nr. 7-131-87).

I afgørelsen anføres vedr. beregningen

» 1. Det beregnes, hvilken boligsikring der ville kunne ydes på grundlag af en husstandsindkomst, som indeholder det fulde mulige boligtillæg (dvs. uden fradrag af boligsikring).

2. Den under pkt. 1 beregnede boligsikring trækkes fra den under pkt. 1 nævnte husstandsindkomst. Herved fremkommer den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved beregningen af boligsikring og beboerindskudslån (depositum, indskud mv.)»

Herud fra vil familiens husstandsindkomst udgøre

Samlet kontanthjælp efter bl. § 42, pr. mdr. kr. 14.488,- (jfr. kommunes brev af 18.12.87) pr. år - 173.856,- Fradrag for 3 børn pr. år - -32.400,- Fradrag for mulig boligsikring (1808 x 12) pr. år - -21.696,- ------------- Nedrundet husstandsindkomst kr. 119.000,- -------------

Ved beregningen af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, jfr. boligstøttelovens § 12 indgår

»den leje, som boligstøttemodtageren rent faktisk betaler, uanset om den overstiger maksimumslejen og den husstandsindkomst, der i øvrigt benyttes ved boligstøtteberegningen«

(Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, pkt. 6.13.)

Herud fra fremkommer følgende forhold mellem lejen og husstandsindkomsten

årlig leje 4700x12 =-------- % = 47% husstandsindkomsten 119.000

Lejen overstiger således ikke halvdelen af husstandsindkomsten.

B: Den fremsendte oversigt over lejligheder (bilag 3) der modtager boligsikring varierer fra 1 person i 60 m2 til 2.300 kr. pr. mdr. til 4 personer i 125 m2 til 2.500 kr. pr. mdr. En gennemsnitsberegning viser

1) Gennemsnitspris pr. m2 pr. mdr.: 117.701,- kr. : 4822 m2 = 24,4 kr. pr. m2 2) Gennemsnitsareal pr. person: 4844 m2 : 134 : personer = 35,9 m2 pr. person For klagers lejemål er de tilsvarende tal: 1) Pris pr. m2 pr. mdr.: 4700,- kr. : 184 m2 = 25,5 kr pr m2 (5 pct. over gennemsnittet) 2) Areal pr. person: 184 m2 : 5 = 36,8 m2 pr. person (3 pct. over gennemsnittet).

Ingen

Boligstøttemodtager klager over kommunens afslag på ansøgning om boligsikring, lånegaranti og garanti for kontraktsmæssige forpligtelser.

Ankenævnet ændrer kommunens afgørelse vedr. boligsikring under henvisning til, at huslejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, samt at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anvende en lavere husleje end den faktiske ved beregningen af boligsikring.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse vedr. lånegaranti for depositum, idet nævnet fandt, at ansøgerens husstandsindkomst overstiger de gældende beløbsgrænser.

Nævnet afviste at behandle spørgsmålet om garanti for kontraktsmæssige forpligtelser, idet der ikke fandtes at være hjemmel hertil efter boligstøttelovens § 6, stk. 1.