Boligstøtte - Tilbagebetaling på grund af indtægtsstigning hos samlever ændres af amtsankenævnet

§ 7, stk. 1

Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med de i stk. 2-8 nævnte afvigelser.

Stk. 8: Må det antages, at husstandens indkomstsforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6, anvendes istedet den forventede fremtidige indkomst.

§ 38, stk. 3

Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 40

Såfremt der i løbet af året sker en væsentlig og varig forhøjelse af den husstandsindkomst, der er anvendt ved beregningen, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden eller en nedsættelse af lejen.

Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, pkt. 15.6. in fine

Opmærksomheden henledes på, at det er de bestemmelser, som er gældende på tidspunktet for modtagelsen af boligstøtte, som finder anvendelse ved afgørelse af, om der skal rejses krav om tilbagebetaling. Boligstøttemodtagere, der indtil 1. januar 1987 har modtaget for meget i boligstøtte, skal således tilbagebetale det for meget modtagne, når den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og med mindst 15.000 kr. Endvidere kan der ikke rejses krav om tilbagebetaling overfor en boligstøttemodtager, såfremt overskridelsen af de dagældende indkomstgrænser udelukkende skyldes ændringer i indtægtsforholdene for et andet husstandsmedlem, forudsat at der ikke er tale om snævre familiemæssige relationer som f.eks. mellem børn og forældre.

Ifølge lov om ægteskab retsvirkninger § 25 hæfter enhver af ægtefællerne med den del af fællesboet, hvorover han råder, og med sit særeje for de ham påhvilede forpligtelser, hvad enten de er opstået før eller under ægteskabet.

Boligstøtte - Tilbagebetaling på grund af indtægtsstigning hos samlever ændres af amtsankenævnet

1) De har den 11. december 1987 klaget over, at kommune har krævet, at De skal tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte for året 1985 med kr. 10.128,-.

Sagen har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i amtsankenævnets møde den 21. juli 1988.

Nævnet traf følgende

AFGØRELSE

Nævnet ændrede kommunes afgørelse.

Det følger af boligstøttelovens § 41 som affattet indtil 1. januar 1987, at har ansøgeren undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

Det er således en betingelse for at gøre et tilbagebetalingskrav gældende mod en boligstøttemodtager, at den pågældende dels kan betragtes som ansøger, dels har tilsidesat sin oplysningspligt eller af andre årsager må antages at have været i ond tro.

Da tilbagebetalingskravet alene skyldes ændringer i Deres ægtefælles indtægter, og da der ikke er sket ændringer i Deres økonomiske forhold, hvorfor De ikke har tilsidesat Deres oplysningspligt eller i øvrigt kan antages at have været i ond tro med hensyn til størrelsen af boligstøtte, fandt nævnet herefter, at tilbagebetalingskravet ikke kan gøres gældende mod Dem.

Det er i denne henseende uden betydning, at De var gift, jfr. lov om ægteskabs retsvirkninger § 25, hvoraf det følger, at en ægtefælle uanset ægteskab alene hæfter for sine egne forpligtelser. Reglen i ægteskabslovens § 25 er udtryk for et generelt gældende princip i dansk ret, hvorfor en fravigelse af dette princip må kræve udtrykkelig lovhjemmel.

Som følge heraf fandt nævnet, at tilbagebetalingskravet ikke kan gøres gældende mod Dem.

Nævnet har ikke taget stilling til, om kommunen kan kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebetalt fra Deres ægtefælle. Dette må afhænge af, om Deres ægtefælle kan betragtes som ansøger. Nævnet skal dog bemærke, at det ikke i boligstøtteloven nærmere er defineret, hvem der kan betragtes som ansøger, hvorfor afgørelsen heraf ikke udelukkende kan afhænge af, hvem der har underskrevet en ansøgningsblanket, men at ansøgning efter omstændighederne kan foreligge stiltiende fra ethvert husstandsmedlem, der har været vidende om, at den fælles boligudgift søgtes nedsat gennem opnåelse af boligstøtte.

Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.

2) Notits.

Med venlig hilsen REDEGØRELSE

N.N. har den 11. december 1987 klaget over, at kommune ved brev af 25. november 1987 har krævet tilbagebetaling af kr. 10.128 i for meget udbetalt boligstøtte for hele 1985.

Kommunen har fastholdt afgørelsen og har den 23. december 1987 fremsendt sagens akter.

FAKTISKE OPLYSNINGER

N.N. søgte den 13. oktober 1982 om boligsikring. Hun var på daværende tidspunkt separeret og boede alene i lejligheden. Fra november måned 1983 genoptog hun samlivet med sin fraseparerede ægtefælle. Den 13. april 1984 underskrev begge ægtefællerne en ansøgning om boligstøtte til en ny lejlighed. Denne ansøgning bortfaldt dog, idet familien alligevel ikke flyttede. Den 9. juli 1984 indgav N.N. en opgørelse af familiens faktiske indtægter i perioden fra november måned 1983 til brug for en regulering af boligstøtten fra dette tidspunkt.

Den 18. oktober 1984 underskrev ægtefællen en aktuel indkomst til brug for beregningen af boligsikring og børnetilskud fra 1. november 1984. Årsagen til ændringen var konkurs af en virksomhed.

Det fremgik heraf

Årsbasis: Arbejdsindtægt (ægtefælle) kr. 210.000 Fradrag - 89.433 ----------- Aktuel indkomst kr. 120.567 -----------

For N.N. og 2 børn sattes indkomsten til kr. 0.

Da socialindkomsten for 1985 var på kr. 205.251 brugte kommunen fra den 1. januar 1985 den aktuelle indkomst, som efter fradrag for 2 børn sattes til en husstandsindkomst på kr. 102.000.

Herud fra udbetaltes der fra den 1. januar 1985 kr. 996 pr. måned i boligsikring og fra den 1. april kr. 1.059 pr. måned.

Efter ligning af selvangivelsen for 1985 fremkom følgende socialindkomst for 1985

A-indkomst kr. 238.400 ATP-bidrag + renter - 1.329 Fradrag (- forsikringer) - 69.899 ----------- Socialindkomst kr. 170.830 Socialindkomst kr. 4.445 ----------- Samlet socialindkomst kr. 175.275 Fradrag for 2 børn - 18.400 ----------- Husstandsindkomst (nedrundet) kr. 156.875 kr. 156.000

Da indkomstoverskridelsen således udgjorde (156.000 - 102.000) = 54.000 kr. omberegnede kommunen boligsikringen og fandt, at familien skulle have modtaget

01/01 - 31/03-1985 = kr. 152 pr. måned 01/04 - 31/12-1985 = - 215 - -

Der var således i alt modtager kr. 10.128 for meget i 1985.

KOMMUNENS AFGØRELSE

Kommunen har i et standardbrev af 25. november 1985 som begrundelse for reguleringen anført, at boligstøttemodtagere har pligt til at oplyse om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af støtten, jfr. boligstøttelovens § 38, stk. 3.

Ved genbehandling af afgørelsen har kommunen i journalen den 21. december 1987 anført

»Det kan ses af sagen, at boligstøtten er beregnet på baggrund af en aktuel indkomstopgørelse af den 18/10 1984 og denne er på daværende tidspunkt sammenlignet med socialindkomsten for 1985, og det har været konstateret, at afvigelsen har været så stor, at den aktuelle indkomst skulle bruges til beregning for 1985 ligeledes. Denne aktuelle indkomstopgørelse er underskrevet af ansøgerens ægtefælle, og er opgjort for hele husstandens medlemmer. Det viser ved opgørelse af 1985 at indkomsten har været væsentlig højere, hvorfor der er fremkommet regning.

N.N. påberåber sig, at hun ikke kan se, at hun skal betale regningen, da den er fremkommet på baggrund af ægtefællens indkomst og at hun er blevet separeret fra denne den 25/10 1987. Hun mener ikke hun skal betale. Hun har været ansøgeren og det har været i hendes navn og cpr. nr. der er sket udbetaling. Dog er ægtefællen et af husstandsmedlemmerne, som er i beregningsgrundlaget, hvorfor hun hæfter for regningen. Sagen sendes til amtsankenævnet med fastholdelse af kravet. Klienten har gjort opmærksom på at tidligere ægtefælle har fået gældssanering den 25/3 1987, men dette er for tiden efter regningens opståen«.

KLAGERS OPLYSNINGER

N.N. har i klagen anført

»Denne boligstøtte blev givet på grundlag af min mands indtægt og fradrag, men fradragene har man så her i 1987 forkastet og derfor nu disse ændringer, men jeg kan ikke se hvordan det kan vedkomme mig, efter at min mand og jeg er blevet separeret 25/10-87 og det har jo fulgt min mands indtægt.

Jeg kan i samme forbindelse oplyse, at jeg på tiden kun har indtægt fra bistandshjælp.

PS. Jeg kan oplyse at min eks mand har fået bevilget gældssanering fra den 25/3-1987«.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Ankesekretariatet har beregnet boligsikringen ud fra en husstandsindkomst på kr. 156.000 og fundet den i overensstemmelse med kommunens opgørelse.

RETSGRUNDLAG

Følgende regler om individuel boligstøtte som gældende indtil 1. januar 1987 finder anvendelse ved sagens behandling

(* 1) Ved en lovændring som trådte i kraft d. 1.1.1987 præciseredes det, at ansøgerens oplysningspligt også omfatter andre husstandsmedlemmers økonomiske forhold.

Boligstøttemodtager klager over, at kommunen rejser tilbagebetalingskrav, når årsagen vedrører indkomststigning hos samlever. Kommunen henviser til, at modtageren er ansøger og har fået udbetalt i sit navn og cpr.nr. Da samleveren er medlem af husstanden, hæfter modtageren således for den for meget udbetalte støtte.

Amtsankenævnet finder ikke, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt, da indkomststigningen ikke vedrører modtagerens indkomst, og ændrer derfor afgørelsen.