Legislator Case Law & Legislation
X19875148801 DK

Beboerrepræsentation ikke berettiget til at klage på beboernes vegne over varmeregnskab

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1987 51488 Valid

Beboerrepræsentation ikke berettiget til at klage på beboernes vegne over varmeregnskab

Afgørelse nr. 32, 1987

Afgørelse af 23.03.1987 fra Huslejenævnet i Hørsholm Kommune

L mod U (Journal 150/85)

Nævnet gav U medhold i, at beboerrepræsentationen som sådan ikke har beføjelse til at protestere imod varmeregnskabet i m.a. LL § 40, stk. 3. Den af beboerrepræsentationen ved B over for U fremsatte indsigelse mod varmeregnskabet betragtedes alene som en indsigelse fremsat af B (i dennes egenskab af lejer). Da U ikke rettidigt haved indbragt B's indsigelse for nævnet indenfor den i LL § 40, stk. 3, jf. BRL § 15, stk. 2, angivne frist, statueredes det, at kravet om efterbetaling i h.t. varmeregnskabet var bortfaldet for så vidt angik B, jf. LL § 40, stk. 3.

I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.: »...

Ved skrivelse af 20.12.1985 har beboerrepæsentanterne i ovennævnte ejendom ved B indbragt varmeregnskabet for perioden 01.06.1984 - 31.05.1985 for nævnet.

Det fremgår af sagen, at lejerne har modtaget varmeregnskabet den 26.09.1985. Den 09.10.1985 protesterede beboerrepræsentationen på beboernes vegne imod regnskabet. Man oplyste samtidig på hvilke punkter, regnskabet ikke kunne godkendes.

Da udlejer, U, ikke har indbragt sagen for huslejenævnet i overrensstemmelse med boligreguleringslovens § 15, stk. 2, jf. lejelovens § 40, stk. 3, er det beboerrepræsentationens opfattelse, at udlejers krav på efterbetaling må afvises.

U har den 24.01.1986 meddelt nævnet, at beboerrepræsentationens indsigelse er generel og ikke nævner enkelte lejere. Af lejelovens § 40, stk. 3, fremgår det, at den enkelte lejer kan gøre indsigelse imod varmeregnskabet. U er af den opfattelse, at man ikke har modtaget indsigelse fra lejerne.

Efter gennemgang af det indsendte materiale skal det meddeles, at nævnet er enig med udlejer i, at beboerrepræsentationen som sådan ikke har beføjelse til at protestere imod varmeregnskabet i medfør af lejelovens § 40, stk. 3. Denne beføjelse tilkommer alene de enkelte lejere. Efter nævnets opfattelse har alene een lejer, nemlig B protesteret rettidigt imod varmeregnskabet. Da U ikke har indbragt sagen vedrørende dennes lejemål for nævnet indenfor de i boligreguleringslovens § 15, stk. 2, fastsatte frister, må efterbetalingskravet bortfalde for så vidt angår lejeren B.

Nævnet har ikke mulighed for nu at realitetsbehandle varmeregnskabet for så vidt angår andre lejere i ejendommen, da der efter nævnets opfattelse ikke er fremsat rettidig protest overfor udlejer for andre lejere end for B. ...«

Afgørelse 1987 51488 Valid

Nævnet gav U medhold i, at beboerrepræsentationer som sådan ikke har beføjelse til at protestere imod varmeregnskabet i medfør af lejelovens § 40, stk. 3. Denne beføjelse tilkommer alene de enkelte lejere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →