Legislator Case Law & Legislation
X19875140601 DK

Rente, god pengeinstitutpraksis (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1987 51406 Valid

Rente, god pengeinstitutpraksis (* 1)

Tilsynets skrivelse af 16. marts 1987 vedrørende overrente på byggelån.

I byggelånskontrakten var angivet den for lånet gældende rente- og provisionssats ved lånets etablering. Endvidere fremgik det af dokumentets bestemmelser, at renter og provision af gælden til enhver tid fastsattes af pengeinstituttet og blev debiteret kontoen.

Lånet blev oprettet i juni 1983 med forfald i november. Efter udløb blev lånet forlænget til den 31. december. Endelig indfrielse skete den 20. december 1985.

Pengeinstituttet havde på intet tidspunkt tilkendegivet, at det som følge af manglende underskrifter på forlængelsespåtegninger ville opkræve en særlig overrente på det på byggelånet skyldige beløb.

Under hensyn til, at rentebetingelserne som et centralt vilkår i et låneforhold med et pengeinstitut fastsættes ensidigt af pengeinstituttet, fandt tilsynet, at det måtte være en forudsætning for opfyldelsen af kravet om redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, at rentevilkårene fremgik klart af lånedokumentet.

Tilsynet fandt det derfor i strid med redelig forretningsskik, at pengeinstituttet havde beregnet sig en højere rente for lånets restgæld fra tidspunktet for den for lånet fastsatte forfaldsdato, når det hverken af lånedokumentet eller af aftalen i øvrigt fremgik, at der i tilfælde som det omhandlede gjaldt afvigende rentesatser.

Afgørelse 1987 51406 Valid

Et pengeinstitut beregnede sig en større rente af en restgæld uden, at dette var aftalt.

Tilsynet udtalte, at dette stred imod redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →