Leveringsnægtelse - levering til konkurrent - tjenesteydelser (* 1)

Leveringsnægtelse - levering til konkurrent - tjenesteydelser (* 1)

Sagens baggrund

Dagbladet Aktuelt ønskede i maj 1987 at gennemføre en annoncekampagne med annoncer i bl.a. Politiken og Ekstra Bladet for at markedsføre dagbladet i en ny form. A/S Dagbladet Politiken nægtede imidlertid at optage Aktuelts annoncer i sine to dagblade.

Af en leder i Politiken den 3. marts 1987 fremgik det, at Politiken gerne ville bringe annoncer for Information, Jyllands Posten og Weekend-Avisen, men ikke for Aktuelt, fordi Aktuelt får økonomisk støtte fra fagbevægelsen. På denne baggrund klagede Aktuelt til Monopoltilsynet over Politikens afvisning af annoncen. I forbindelse med klagen har Aktuelt dokumenteret, at annoncering i Politiken og Ekstra Bladet er af største betydning for at nå frem til den udvalgte målgruppe, som for en væsentlig del omfatter læsere af Politiken og Ekstra Bladet.

A/S Dagbladet Politiken har over for Monopoltilsynet som begrundelse for afvisningen anført, at Aktuelts annoncer har til formål at skade Politiken i konkurrencen. Politiken henviste til, at Aktuelt i en artikel den 11. marts 1987 bl.a. skrev: »Aktuelt har taget fat på det store »blad-kup«, der især skal ramme naboen på Rådhuspladsen: Politiken. Første del af kuppet er lykkedes - Aktuelt har hugget Politikens reklamebureau, Bergsøe 2. Næste del går ud på at hugge en pæn bid af Politikens læserskare. - Med Bergsøe 2 og forstærkningen af redaktionen og administrationen kan vi præsentere et medie, der navnlig vil møve sig ind på Politiken, siger chefredaktør Erik Stephensen, Aktuelt.'

Tilsynets afgørelse

Monopoltilsynet fandt, at A/S Dagbladet Politiken alene i kraft af sin markedsandel på ca. 40 pct. i Hovedstadsområdet må anses for omfattet af monopollovens bestemmelser. Bladhusets dominerende stilling bestyrkes også af andre momenter. Dagblade vil således ikke umiddelbart kunne substituere hinanden og vil, bl.a. som følge af forskellige politiske holdninger, i videre omfang end inden for andre brancheområder kunne indtage en væsentlig stilling i hele landet eller i lokale områder.

Tilsynet afviste dog at pålægge A/S Dagbladet Politiken at optage Aktuelts annoncer i Politiken og Ekstra Bladet, da man fandt, at leveringsnægtelsen ikke var usagligt begrundet.

Tilsynet har ikke herved afvist, at Aktuelt har en særlig erhvervsmæssig interesse i at markedsføre sig gennem Politiken og Ekstra Bladet, idet de 3 dagblade i væsentligt omfang må siges at have fælles målgrupper. Dette forhold gør imidlertid de to bladhuse til nære konkurrenter. En optagelse af Aktuelts annoncer vil derfor kunne have en betydelig negativ virkning for Politiken.

Jyllands Posten, Information og Weekend-Avisen er ikke i en tilsvarende nær konkurrencesituation over for Politiken, og tilsynet fandt det ikke urimeligt, at Politiken lader sin stillingtagen til optagelse af annoncer bero på sådanne overvejelser.

Over for tilsynet har A/S Dagbladet Politiken alene begrundet afvisningen af Aktuelts annoncer med konkurrencehensynet, og tilsynet har derfor ikke lagt vægt på det i Politikens leder den 3. marts 1987 anførte om fagbevægelsens støtte til Aktuelt.

Dagbladet Aktuelt klagede over, at A/S Dagbladet Politiken havde afvist at optage Aktuelts annoncer i Politiken og Ekstrabladet i forbindelse med en annoncekampagne, som Aktuelt ønskede at gennemføre som led i markedsføringen af dagbladet i en ny form. På grund af det nære konkurrenceforhold mellem de to bladhuse og Aktuelts erklærede målsætning med kampagnen, fandt monopoltilsynet ikke anledning til at gribe ind, da Politikens afvisning måtte anses for sagligt begrundet.