DK
Beregning af overkurs ved ekstraordinær indfrielse af lån, god pengeinstitutpraksis (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Beregning af overkurs ved ekstraordinær indfrielse af lån, god pengeinstitutpraksis (* 1)
Tilsynets skrivelse af 7. august 1987 vedrørende beregning af overkurs ved ekstraordinær indfrielse af lån.
Der klagedes over, at pengeinstituttet havde beregnet sig 3% af lånebeløbet i forbindelse med klagers annullation af en aftale om ydelse af et prioritetslån.
Ifølge lånevilkårene skulle der ved fuldstændig indfrielse af lånet betales parikurs med tillæg af 3 kurspoints. På annullationstidspunktet var pantebrevet ikke tinglyst.
Pengeinstituttet fandt på baggrund af omfanget af den skete rådgivning, etablering af diverse konti samt ikke mindst det forhold, at provenuet af pantebrevslånet var stillet til klagers disposition, at han hæftede for de omtalte 3 kurspoints på pantebrevslånet.
På baggrund af omfanget af det arbejde pengeinstituttet havde udført i forbindelse med etableringen af kundeforholdet, fandt tilsynet det rimeligt, at pengeinstituttet beregnede sig et passende vederlag for den stedfundne sagsbehandling. Under hensyn til det korte tidsrum mellem etableringen og tilbagekaldelsen af klagers accept fandtes det imidlertid ikke ganske stemmende med god pengeinstitutpraksis, at pengeinstituttet ved beregning af vederlagets størrelse havde anvendt den omhandlede bestemmelse om overkurs for ekstraordinær indfrielse af lånet i stedet for pengeinstituttets sædvanlige grundlag for fastsættelse af sådant vederlag, herunder tidsforbruget.
Der klagedes over, at pengeinstituttet havde beregnet sig 3 % af lånebeløbet i forbindelse med klagers annullation af en aftale om ydelse af et prioritetslån. På baggrund af omfanget af det arbejde pengeinstituttet havde udført i forbindelse med etableringen af kundeforholdet, fandt tilsynet det rimeligt, at pengeinstituttet beregnede sig et passende vederlag for den stedfundne sagsbehandling.
Under hensyn til det korte tidsrum mellem etableringen og tilbagekaldelsen af klagers accept fandtes det imidlertid ikke ganske stemmende med god pengeinstitutpraksis, at pengeinstituttet ved beregning af vederlagets størrelse havde anvendt den omhandlende bestemmelse om overkurs for ekstraordinær indfrielse af lånet i stedet for pengeinstituttets sædvanlige grundlag for fastsættelse af sådant vederlag, herunder tidsforbruget.