Omberegning af kontanthjælp i forbindelse med fradrag for fejlagtigt udbetalt overskydende skat (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Omberegning af kontanthjælp i forbindelse med fradrag for fejlagtigt udbetalt overskydende skat (* 1)
MEDDELELSE OM AFGØRELSEN
Der kan i forbindelse med fremrykningen af tidspunktet for udsendelse af den skattemæssige årsopgørelse opstå tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager, der får udbetalt overskydende skat og får beløbet trukket fra i kontanthjælpen, senere bliver stillet over for krav om betaling af restskat som følge af ligningsmæssige korrektioner i den først udsendte årsopgørelse.
Efter Socialministeriets opfattelse kan der i disse særlige tilfælde ske omberegning af den kontanthjælp, der er beregnet med fradrag af den overskydende skat, idet forudsætningerne for at foretage fradraget i hjælpen svigter, når der efterfølgende sker korrektion i årsopgørelsen.
Der kan fortsat ikke i almindelighed ydes hjælp efter bistandsloven til betaling af restskat, da spørgsmålet om afvikling af gæld til det offentlige - herunder skatterestancer - falder uden for lovens § 40, stk. 1, og må løses efter de regler, der iøvrigt findes om det pågældende gældsforhold, jfr. pkt. 25 i Socialministeriets kontanthjælpscirkulære af 16. december 1986 (for tiden efter 1. juli 1987 pkt. 24 i vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven).
Mulighed for at omberegne kontanthjælp i tilfælde, hvor der i forbindelse med fejlagtig udbetaling af overskydende skat er foretaget fradrag herfor i hjælpen.