Legislator Case Law & Legislation
X19871889001 DK

Pensionsbeskatningslovens § 41 (Puljeordning, negativt afkast)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1987 18890 Valid

Pensionsbeskatningslovens § 41 (Puljeordning, negativt afkast)

Danmarks Sparekasseforening forespurgte om pengeinstitutternes muligheder for at debitere en puljebaseret pensionsopsparing for et i puljen konstateret negativt afkast.

Spørgsmålene drejede sig om både kapitalpensions- og rateopsparingsordningerne. Der blev stillet det spørgsmål, om pensionsbeskatningslovens regler er til hinder for, at en kontohaver, der eksempelvis ønsker overførsel til et andet pengeinstitut efter pensionsbeskatningslovens § 41, med beskattede midler kan indbetale et beløb til pengeinstituttet til udligning af et negativt puljeafkast. Dernæst blev stillet det spørgsmål, om en pensionsordning kan flyttes efter pensionsbeskatningscirkulærets pkt. 156-160 med det negative afkast fra et pengeinstitut til et andet.

Skattedepartementet svarede, at pensionsbeskatningsloven ikke er til hinder for, at kontohavere i kapitalpensions- og ratepensionsordninger uden om ordningerne foretager indbetaling til et pengeinstitut til udligning af et negativt afkast på en puljeordning. Efter skattedepartementets formening afhænger det af aftalen mellem pengeinstituttet og pensionsopspareren samt eventuelt dennes arbejdsgiver, om et negativt puljeafkast kan udlignes ved indbetaling til pengeinstituttet uden om pensionsordningen.

For så vidt angår spørgsmålet om flytning af en pensionsopsparing med et negativt puljeafkast, udtalte departementet, at pensionsbeskatningslovens regler ikke er til hinder for, at en sådan flytning kan foretages.

Afgørelse 1987 18890 Valid

Pensionsbeskatningsloven er ikke til hinder for, at kontohavere i kapitalpensions- og ratepensionsordninger uden om ordningerne kan foretage indbetaling til et pengeinstitut til udligning af et negativt afkast på en puljeordning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →