Leasingaftale ikke godkendt i skattemæssig henseende. Bindende forhåndsbesked. (* 1)

Leasingaftale ikke godkendt i skattemæssig henseende. Bindende forhåndsbesked. (* 1)

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Kan ejerne af feriecentret F foretage skattemæssig afskrivninger på anskaffelsessummen for centrets bygninger, maskiner, inventar og lignende driftsmidler?

Omstændighederne var

Statsautoriseret ejendomsmægler A ejede en grund ca. 5 km fra Vesterhavet, og påtænkte at afhænde den til et kommanditselskab, der skulle opføre feriecentret F.

Feriecentret skulle indrettes med 160 hotellejligheder, en centerbygning og udendørs sportsaktiviteter bestående af to tennisbaner, en fodboldbane og en minigolfbane. Endelig ville der i tilknytning til centeret blive anlagt legeplads, parkeringsplads og garager.

Centerbygningen ville blive på ca. 3.000 (m2) og placeres om og ved »vandland« centralt i feriecenteret. I centerbygningen ville der blive indrettet reception, restaurant, kursus- og mødelokaler, butikker omkring et torveareal, tennishal og squashbaner.

Den samlede anskaffelsessum for grundd, bygninger, driftsmidler og særlige installationer ville blive på 139.871.000 kr. Dertil kommer 7.173.000 kr. i etableringsomkostninger, herunder honorar til de der skal udbyde projektet til kommanditisterne i 2.372 anparter a 62.000 kr., honorar til revisor og advokat m.v. Endelig påtænkes projekt overfinansieret ved køb af obligationer for 73.522.000 kr., således at den samlede projektpris bliver på i alt 220.556.000 kr., der skal finansieres ved kreditforeningslån 88.226.000 kr. og finanslån 132.340.000 kr.

Efter opførelsen af centeret ville det i perioden 1. januar 1989 til 31. december 2004 blive udlejet til et selskab, der skulle forestå den daglige drift af centeret. Selskabet ville blive ejet af to sparekasser, et forsikringsselskab, hovedentreprenøren og af A. Der ville således ikke være personsammenfald mellem deltagerne i kommanditselskabet og i aktieselskabet.

For leje af bygninger, driftsmidler m.v., skulle driftsselskabet betale en leje til kommanditselskabet på 6.617.000 kr. pr. år, pristalsreguleret med 7 % årligt. Fra og med det 6. udlejningsår forøges lejen med 4 mio. kr. Lejen er beregnet på grundlag af anskaffelsessummen for grund, bygninger, maskiner, inventar og særlige installationer samt etalberingsomkostningerne, i alt 147.044.000 kr. Den gennemsnitlig årlige leje over hele lejeperioden svarer til 10,04 % af lejeberegningsgrundlaget.

Vedligeholdelsen af centeret i lejeperioden påhvilede driftsselskabet.

Primo år 2004 havde driftsselskabet en køberet til projektet, det vil sige grund, bygninger, særlige installationer og driftsmidler. Som basis for denne køberet var 125 % af lejeberegningsgrundlaget, 147.044.000 kr., eller 183.805.000 kr. Projektet skulle på dette tidspunkt vurderes af en uvildig tredjemand. Er vurderingen højere end 125 % af lejeberegningsgrundlaget deles værdistigningen mellem driftsselskabet og kommanditselskabet.

Ligningsrådet svarede følgende

Uanset om projektet kunne henføres under afskrivningslovens § 18, stk. 1 a)-b), direkte eller kunne sidestilles hermed, jf. § 18, stk. 2, fandt rådet, at det forhold, at kommanditselskabet og driftsselskabet skulle dele den del af værdistigningen på feriecenteret, der ville ligge ud over 125 % af lejeberegningsgrundlaget, medførte, at det ikke kunne anses for sandsynligt, at den aftalte købepris for centeret ville svare til centerets reelle værdi på det tidspunkt, hvor køberetten kunne gøres gældende.

Det var herefter Ligningsrådets opfattelse, at leasingydelserne måtte indeholde betaling for centerets merværdi udover den aftalte købepris primo 2004. Leasinaftalen kunne således ikke anerkendes som en sådan i skattemæssig henseende, hvorfor rådet fandt, at kommanditisterne ikke kunne foretage skatemæssige afskrivninger på centerets bygninger og inventar.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1988/2 side 95

Kommanditisterne i et kommanditselskab, der påtænkte at opføre feriecentret F, hvorefter man ville udleje det til et selskab, der skulle forestå den daglige drift af centret kunne ikke foretage skattemæssige afskrivninger på centrets bygninger og inventar, da den af parterne aftalte købespris for centeret sandsynligvis ikke ville svare til centerets reelle værdi på det tidspunkt, hvor køberetten kunne gøres gældende.