Legislator Case Law & Legislation
X19870406401 DK

Beboerrepræsentanter ikke berettiget til at klage på samtlige lejeres vegne

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1987 4064 Valid

Beboerrepræsentanter ikke berettiget til at klage på samtlige lejeres vegne

Afgørelse af 07.12.1987 fra Huslejenævnet i Hørsholm Kommune

U mod L og L mod U (journal 202/87 og 204/87)

U indbragte i m.a. BRL § 15, stk. 2, en sag for nævnet om varslede lejeforhøjelser i h.t. LL §§ 50-51 på grundlag af stigninger i skatter og afgifter. Nævnet afviste at behandle senere fremkomne indsigelser mod skatte- og afgiftsforhøjelsen fra tre lejere, der ikke inden 6 uger fra modtagelsen af varslingsskrivelsen havde fremsat skriftlig indsigelse over for U, jfr. LL § 50, stk. 5. Under henvisning til formuleringen af LL § 50 lagde nævnet til grund, at beboerrepræsentationen ikke havde beføjelse til på samtlige lejeres vegne at klage over skatte- og afgiftsforhøjelsen, hvorfor indsigelsen fra beboerrepræsentanterne alene blev behandlet som en indsigelse vedrørende lejeforhøjelsen for disse. Nævnet lagde ved sin afgørlse til grund, at skatte- og afgiftsforhøjelser for regulerede lejemål, uanset at de varsles (særskilt) efter LL, skal fordeles på samme måde som (korrekt fordelte) omkostningsbestemte lejeforhøjelser efter BRL.

Udlejningen af ejendommens lejligheder var sket i 3 etaper i takt med færdiggørelsen af dennes 3 afsnit. Lejefastsættelsen for de enkelte afsnit var sket med udgangspunkt i den omkostningsbestemte leje beregnet på grundlag af de på udlejningstidspunktet kendte driftsudgifter, og uden at der i forbindelse med udlejningen af lejlighederne i afsnit 2 og 3 skete nogen lejeforhøjelse for det/de tidligere udlejede afsnit. Lejen var således fastsat med forskellige (stigende) beløb for identiske lejligheder, afhængigt af, hvornår disse var udlejet. Nævnet fandt, at lejen for lejerne i de to sidst udlejede afsnit var mere byrdefuld end lejen for afsnit 1, jfr. BRL § 5, stk. 3, og nedsatte herefter lejen for disse lejemål til den for afsnit 1 gældende leje, med bemærkning om at lejerne havde krav på tilbagebetaling af for meget betalt leje, jfr. BRL § 17.

(Afgørelsen vil efter det for redaktionen oplyste ikke blive indbragt for boligretten).

I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.: »...

I skrivelse af 12.08.1987 har U indbragt klage til huslejenævnet fra 8 lejere i ovennævnte ejendom over varslet lejeforhøjelse pr. 01.09.1987 med tilbagevirkende kraft til den 01.01.1987 som følge af stigning i ejendomsskatterne.

Ved skrivelse af 18.08.1987 - indgået den 18.08.1987 - har U indbragt samme forhøjelse for de 3 lejere, som i deres egenskab af beboerrepræsentanter har underskrevet protestskrivelsen af 30.06.1987.

Sagen er indbragt i medfør af boligreguleringslovens § 15, stk. 2.

Der er tale om følgende i alt 11 lejere. ...

I skrivelser af 04.09, 19.10 og 2.11.1987 har nævnet modtaget indsigelse imod bl.a. skatte- og afgiftsforhøjelsen fra yderligere 3 lejere. ...

De 3 lejere har ikke gjort rettidig (d.v.s. inden 6 uger efter modtagelsen af varslingsskrivelsen) indsigelse overfor udlejer.

Det skal bemærkes, at nævnet alene har mulighed for at tage stilling til den varslede skatte- og afgiftsforhøjelse for så vidt angår de lejere, der har protesteret rettidigt imod forhøjelsen. Beboerrepræsentationen har ingen beføjelse til at protestere mod en skatte- og afgiftsforhøjelse varslet efter lejelovens § 50. Det er alene den enkelte lejer, der har denne kompetence. Nævnet har derfor vedtaget alene at behandle sagen for de 11 lejere, der rettidigt har protesteret imod forhøjelsen overfor udlejer.

Efter en gennemgang af det indsendte materiale, herunder dokumentation for de samlede skatter og afgifter i 1987 skal det meddeles, at nævnet ikke har fundet noget at bemærke til udgifterne.

Nævnet har derimod ikke kunnet godkende den af udlejer foretagne fordeling. Forhøjelsen er fordelt efter gældende leje i overensstemmelse med retningslinierne i lejelovens § 50. Da gældende leje i ejendommen til den 01.01.1988 efter nævnets opfattelse imidlertid ikke er fordelt korrekt, jvf. senere, kan nævnet ikke godkende den af udlejer foretagne fordeling af udgifterne.

Afgørelse 1987 4064 Valid

Nævnet bemærkede, at det alene har mulighed for at tage stilling til varslede skatte- og afgiftsforhøjelser, for så vidt angår de lejere, som har protesteret rettidigt.

Beboerrepræsentanter har ingen beføjelse til at protestere mod forhøjelser varslet efter lejelovens § 50.

Det er alene den enkelte lejer, der har denne kompetance.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →