Boligstøtte - Afslag på ansøgning om eftergivelse af tilbagebetalingskrav
Statutory Text (5 Articles)
§ 44.
Kommunalbestyrelsen kan afskrive tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
§ 63, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og lån efter §§ 48-50 og §§ 57 b og c kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren.
Boligstøtte - Afslag på ansøgning om eftergivelse af tilbagebetalingskrav
1. Ved brev af 25. november 1986 har De klaget over kommunes afslag på eftergivelse af for meget udbetalt boligydelse for året 1984, kr. 9.369.
Sagen har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i amtsankenævnets møde den 19. november 1987.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Efter boligstøttelovens § 44 kan kommunalbestyrelsen afskrive et krav på for meget udbetalt boligstøtte, når kravet må anses for uerholdeligt. Reglen giver således ikke boligstøttemodtageren noget retligt krav på eftergivelse af gælden.
Boligstøtteloven indeholder ej heller i øvrigt regler, hvorefter en gæld vedrørende for meget udbetalt boligstøtte kan kræves eftergivet.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt et krav skal afskrives efter lovens § 44 kan således ikke betragtes som en afgørelse efter boligstøtteloven i forhold til boligstøttemodtageren.
Amtsankenævnet afviste derfor at behandle klagen, jfr. boligstøttelovens § 63, stk. 1.
Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.
2. Notits.
Med venlig hilsen
REDEGØRELSE
Ved brev af 21. januar 1987 har N.N. klaget over kommunes afslag på eftergivelse af gæld vedrørende for meget udbetalt boligydelse for året 1984, kr. 9.369,00.
Kommune har ved skrivelse af 3. februar 1987 videresendt klagen til amtsankenævnet.
Kommunens afgørelse er meddelt klager ved brev af 14. januar 1987.
FAKTISKE OPLYSNINGER
Det fremgår af sagen, et klager er gift og modtager forhøjet almindelig førtidspension samt pension fra sit tidligere erhverv som brugsuddeler. Ægtefællen har ikke indtægter.
KOMMUNES OPLYSNINGER
Det fremgår af kommunes brev af 3. februar 1987, at klager ved skrivelse af 3. oktober 1986 søgte eftergivelse af for meget udbetalt boligydelse for året 1984.
Det sociale udvalg besluttede i sit møde den 14. oktober 1986 at give afslag på eftergivelse. Afgørelsen blev meddelt klager i brev af 30. oktober 1986.
Ved skrivelse af 25. november 1986 til kommune påklagede N.N. den trufne afgørelse.
Det sociale udvalg har herefter den 30. januar 1987 genvurderet sagen, og har fastholdt afslag på eftergivelse, og samtidig fastsat en afdragsordning på 200 kr. pr. måned.
Kommunen oplyser, at tilbagebetalingskravet skyldes, at klager ikke havde givet kommunen meddelelse om en væsentlig stigning i ægteparrets indtægter.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER
Kommune havde ikke i sit brev af 3. februar 1987 angivet nogen nærmere begrundelse for afslaget på eftergivelse eller medsendt yderligere sagsakter herom. Amtsankenævnets sekretariat anmodede derfor ved brev af 14. september 1987 kommunen om at fremsende kopi af samtlige akter i sagen, herunder journalark samt kommunens skrivelser til klager. Endvidere anmodede sekretariatet om at få oplyst, hvilke økonomiske oplysninger, der havde ligget til grund for kommunens afslag på eftergivelse, jfr. boligstøttelovens § 44.
Kommune har herefter den 18. september 1987 fremsendt de ønskede oplysninger.
Det fremgår herefter, at ansøgningen om eftergivelse har været behandlet på grundlag af følgende oplysninger om klagers økonomiske forhold
Social pension + andelspension kr. 5.660 - skat ca. - 800 --------~ Månedlig nettoindtægt kr. 4.860 Husleje, el og varme - 2.018 --------~ Til rest pr. måned kr. 2.842 --------~
Endvidere oplyses det, at der er givet klagers ægtefælle afslag på ansøgning om social pension.
KOMMUNENS BEGRUNDELSE
Kommunen anfører som begrundelse for sin afgørelse, at det sociale udvalg har besluttet, at såfremt der ikke er tale om en kommunal fejl, gives der afslag på eftergivelse. Da det er konstateret, at der ikke er tale om en kommunal fejl, er der således givet afslag på eftergivelse.
Det sociale udvalg har skønnet, at der bør kunne fastlægges en afdragsordning på 200 kr. pr. måned på grundlag af de indsendte oplysninger om de øjeblikkelige økonomiske forhold.
BEGRUNDELSEN FOR KLAGEN
har som begrundelse for sin klage henvist til de økonomiske forhold. Klager anfører, at han ud over boligudgiften har udgifter til diverse forsikringer, TV-licens og telefon. Endvidere har han en medicinudgift på godt 250 kr. pr. måned, men har fået afslag på medicinkort.
RETSGRUNDLAG
Boligstøttelovens § 41 (som gældende indtil 31/12-1986)
N.N. har ansøgeren undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ham bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar.
Stk. 2. Det beløb, der er oppebåret med urette, kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter.
Ingen
Kommunen afslår at eftergive gæld som følge af for meget udbetalt boligstøtte.
Ankenævnet afviser at behandle sagen, idet nævnet ikke betragter en kommunalbestyrelses beslutning om, hvorvidt et krav skal afskrives, som en afgørelse efter boligstøtteloven i forhold til boligstøttemodtageren.