Boligstøtte - Beboerindskud - Særlige forhold

Boligstøtte - Beboerindskud - Særlige forhold

Ovennævnte har i brev af 29/11-86, her modtaget fra kommunen den 17/12-86, klaget over Høje-Taastrup kommunes afslag på lån til beboerindskud, jfr. boligstøttelovens § 47 - 51.

Det er i tilknytning til anken anført, at klagers 2 børn har været bortført til X af deres fader, samt at klager har hentet børnene tilbage til Danmark igen. Klager har herefter været nødt til sammen med børnene at gå under jorden uden fast bopæl, da børnenes fader kendte klagers daværende adresse. Klager opsagde derfor sin lejlighed og søgte boligselskabet AKB om en ny. AKB tilbød meget hurtigt klager den nuværende lejlighed, og klager ansøgte herefter kommunen om beboerindskudslån. Klager har endvidere anført, at børnene i den tid, de opholdt sig i X boede 7 forskellige steder, og at det ikke er rimeligt, at de nu skal fortsætte med at flytte rundt på den måde her i Danmark.

Amtsankenævnet har i anledning af klagen modtaget en udtalelse og kopi af sagens akter fra kommunen.

Det fremgår af sagen, at klager er 37 år og alene med 2 hjemmeboende børn under 18 år.

Det fremgår endvidere af sagen, at det i september 1986 lykkedes klager at få sine 2 mindreårige børn hentet hjem fra X, hvor de havde opholdt sig i 1 1/2 år hos deres fader, der havde bortført dem. På grund af klagers angst for, at børnenes fader skulle kunne opspore børnene igen på den af faderen hidtil kendte adresse, opsagde klager sin lejlighed og gik under jorden med børnene, medens hun søgte et andet sted at bo. Da klager af boligselskabet AKB fik tilbudt en 4-værelses lejlighed til en månedlig leje på 3.398,- kr., excl. varme (acontovarme 623,- kr. månedligt) til indflytning den 1/12-86, accepterede hun boligselskabets tilbud, idet den månedlige leje i den tilbudte lejlighed udgjorde det samme som hendes tidligere husleje. Ifølge klagers egne oplysninger flyttede hun ind i sin nuværende lejlighed den 8/12-86.

Adressen er hemmelig på grund af klagers frygt for børnenes velfærd.

Den 10/11-86 ansøgte klager Høje-Taastrup kommune om beboerindskudslån, jfr. boligstøttelovens §§ 47 - 51, ialt 11.500,- kr.

På ansøgningstidspunktet boede klager i Albertslund kommune, der ydede hende økonomisk hjælp i henhold til bistandslovens § 42, stk. 1, til gennemførelse af HF-eksamen. Hjælpen blev ydet med 5.392,- kr. månedligt, svarende til et dagpengemaksimum. I sommeren 1986 havde klager gennemført 1. HF.

Høje-Taastrup kommune vurderede klagers ansøgning således, at kommunen påregnede, at klagers indtægt, når hun p.t. modtog bistandshjælp, kun var rent midlertidig. Såfremt klager ville komme i arbejde og evt. modtage mindstelønnen med 62,- kr. i timen, ville denne indtægt svare til en årlig bruttoindkomst på 128.960,- kr., hvilket beløb ligger over lånegrænsen for pligtlån i henhold til boligstøttelovens § 49, således at pligtlån ikke kunne ydes, hvorfor sagen herefter i stedet blev behandlet efter boligstøttelovens § 52 om kautionslån.

Der er ikke mulighed for at anke kommunalbestyrelsens afgørelse om lån i henhold til boligstøttelovens § 52 til amtsankenævnet.

Kommunen meddelte afslag på lån i henhold til boligstøttelovens § 52 under henvisning til, at klager, selv med en lønindtægt (svarende til mindstelønnen) og hendes restancer til Albertslund og Ishøj kommune taget i betragtning, ikke skønnedes at kunne klare udgiften til lejligheden. Kommunen har endvidere henvist til, at klager på ansøgningstidspunktet havde en tilfredsstillende bolig.

Høje-Taastrup kommune har endvidere i sin udtalelse til amtsankenævnet anført, at kommunen er af den opfattelse, at Albertslund kommune nok kunne have forsøgt at anvise klager en billigere bolig i et andet område af kommunen, og såfremt dette skulle have været umuligt, at have ydet det ansøgte indskud via bistandsloven fremfor at indfri Albertslund kommunes eget beboerindskudslån til klagers tidligere adresse.

Klager har til amtsankenævnet oplyst, at hun den 8/12-86 flyttede ind i sin nuværende lejlighed, samt at hun har lånt til betaling af beboerindskuddet af en bekendt, der er ved at indsamle penge til selv at rejse til udlandet for at forsøge at få sine børn, der er blevet bortført af deres fader, med hjem til Danmark. Klager har således ialt lånt 15.000,- kr. til flytningen. De 3.500,- kr., der er brugt til selve flytteudgifterne, er hun allerede begyndt at tilbagebetale.

Klager har tillige oplyst, at hun i det hele taget har stiftet meget gæld i forbindelse med sine bestræbelser på at få sine børn hjem til Danmark igen. Hun har bl.a. lånt 10.000,- kr. af sin 18-årige søn. Disse penge betaler hun af på med 250,- kr. månedligt.

Iøvrigt oplyste klager, at Albertslund kommune har ydet hende hjælp efter bistandsloven til sanering af et restindskudslån - ikke vedrørende hendes sidste lejlighed - men vedrørende den forrige lejlighed.

Endelig oplyste klager, at hun p.t. modtager økonomisk hjælp i henhold til bistandslovens § 37, stk. 1 og 2 fra Høje-Taastrup kommune med ialt 4.700,- kr. månedligt, da hun midlertidigt har måttet stoppe på HF, fordi hun ikke efter sommerferien 1986 magtede at starte på 2. HF på et tidspunkt, hvor hun var i fuld gang med at forsøge at få børnene hjem til Danmark. Hun har imidlertid fået bevilget økonomisk hjælp i henhold til bistandslovens § 42, stk. 1, til at fortsætte sin HF-uddannelse efter sommerferien 1987.

Vedrørende den økonomiske situation oplyste klager videre, at hun tillige får særligt børnetilskud samt forhøjet og ekstra børnetilskud til børnene, ligesom Høje-Taastrup kommune yder hende boligsikring til den nuværende lejlighed med 1.808,- kr. månedligt. Selvom hun sidder økonomisk hårdt i det nu, synes hun selv, at både hun og børnene har det godt nu. Blot er det problematisk for hende at have været nødt til at låne pengene til indskuddet af en bekendt, der nu selv har hårdt brug for pengene til at rejse til udlandet efter sine børn.

Der henvises til boligstøttelovens §§ 47 - 51 samt uddybende til Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982, punkt 15.3.

Amtsankenævnet har behandlet sagen i et møde afholdt den 19. maj 1987

og truffet følgende

AFGØRELSE

Nævnet fandt, at kommunen, ved at anlægge sin vurdering af klagers fremtidige økonomiske situation, hvorefter klagers bruttoårsindtægt evt. vil ligge over lånegrænsen for pligtlån i henhold til boligstøttelovens § 49, således at klager ikke vil være berettiget til lån til beboerindskud efter § 49, har truffet en afgørelse, der kan indbringes for amtsankenævnet i henhold til boligstøttelovens § 63.

Nævnet besluttede herefter at pålægge kommunen at yde klager lån til beboerindskud i henhold til boligstøttelovens § 49.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, dels at klagers indtægt på ansøgningstidspunktet lå under indtægtsgrænsen for pligtlån, dels at klager - nødtvungent - havde opsagt sin lejlighed, havde boet under jorden i et par måneder med børnene og nu i sin nuværende lejlighed har beskyttet adresse, samt dels at klager, der af kommunen er fundet berettiget til boligstøtte med 1.808,- kr. månedligt, må skønnes at være i stand til at kunne klare sig selv økonomisk for den økonomiske hjælp, hun modtager i henhold til bistandsloven. Endelig har nævnet lagt vægt på, at kommunen har besluttet at yde klager boligstøtte.

Det bemærkes, at der er adgang til aktindsigt i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Ankevejledning vedlagt til klager.

Ingen

Nævnet pålagde kommunen at yde en boligstøttemodtager, der modtog bistandshjælp, lån til beboerindskud i henhold til boligstøttelovens § 49. Kommunen havde anlagt en vurdering af klagerens fremtidige økonomiske situation, hvorefter klagerens bruttoårsindtægt evt. ville ligge over grænsen for pligtlån i henhold til boligstøttelovens § 49, men nævnet lagde til grund, at boligstøttemodtagerens indtægt på ansøgningstidspunktet lå under indtægtsgrænsen for pligtlån. Nævnet lagde herudover bl.a. vægt på, at kommunen havde besluttet at yde boligstøtte, at klageren nødtvunget havde måttet opsige sin lejlighed og leve under beskyttet adresse, ligesom nævnet skønnede, at støttemodtageren måtte være i stand til at klare sig for den økonomiske hjælp i henhold til bistandsloven.