Boligstøtte - oplysningspligt - Feriegødtgørelse

Boligstøtte - oplysningspligt - Feriegødtgørelse

I brev af 25/8-86 har ovennævnte klaget over Ishøj kommunes krav om tilbagebetaling af boligsikring for hele indkomståret 1984 med i alt 8.148 kr. i henhold til lov om individuel boligstøtte § 41, stk. 1 jfr. § 38, stk. 3.

Det er som begrundelse for klagen anført, at når klagers socialindkomst i 1984 overskrider beregningsgrundlaget for boligsikring skyldes det, at klager pr. 1/12-84 skiftede arbejde, hvorfor klagers skattepligtige indkomst i december måned 1984 blev »belastet« med 18.729 kr. i feriegodtgørelse.

Amtsankenævnet har i anledning af klagen indhentet en udtalelse fra kommunen og haft sagens akter til gennemsyn.

Det fremgår af sagen, at klager, der er enlig med et barn, siden den 1/12-76 har modtaget boligsikring til adressen X, 2635 Ishøj. Boligsikringen er senere standset på grund af for høj indtægt.

Klager modtog i perioden 1/1 - 31/12-84 boligsikring med i alt 8.148 kr. beregnet udfra en husstandsindkomst på 116.000 kr. efter fradrag for et barn.

I skrivelse af 8/4-86 meddelte kommunen klager, at kommunen ved en gennemgang af den udbetalte boligsikring i 1984 havde konstateret, at klagers husstands socialindkomst for dette år overskrider det benyttede beregningsgrundlag, hvorfor der skal foretages en regulering.

Kommunen meddelte videre, at husstandens socialindkomst i 1984 udgjorde 166.372 kr., hvilket berettiger til boligsikring med 0 kr.

Ifølge kommunens beregning er der således udbetalt 8.148 kr. for meget i boligsikring, og kommunen kræver dette beløb tilbagebetalt.

Kommunen har som begrundelse for sin afgørelse anført, at den skattepligtige slutlignede indtægt for 1984 udgør 157.000 kr. efter fradrag for et barn. Kommunen har foretaget en regulering af boligsikringen, idet den slutlignede indtægt steg med mere end 25% og mindst 15.000 kr. i forhold til den anvendte indtægt i perioden.

Kommunen har videre anført, at klager henvendte sig i kommunen den 17/4-86 og oplyste, at hun den 1/12-84 havde skiftet arbejde og som følge deraf havde fået udbetalt et feriekort på optjente feriepenge, i alt brutto 18.729 kr. Klager mente således ikke, at boligsikringen skulle reguleres, idet der var tale om en engangsydelse.

Kommunen oplyser, at hvis man tager hensyn til ovenstående ville den skattepligtige husstandsindkomst udgøre 138.000 kr., og boligsikringen skulle således ikke reguleres - dvs. at kommunen i så fald ikke vil kræve tilbagebetaling af boligsikring for 1984.

Kommunen har endelig anført, at kommunen har revurderet sagen i august måned 1986, men at kommunen fastholder kravet, idet feriepengene/godtgørelsen er optjent i skatteåret 1984 og påført den skattepligtige indtægt.

Det følger af lov om individuel boligstøtte § 38, stk. 3, at ansøgeren skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Det følger endvidere af lovens § 40, stk. 1, at såfremt der i løbet af året sker en væsentlig og varig forhøjelse af den husstandsindkomst, der er anvendt ved beregningen, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtrædelse.

Det følger endeligt af lovens § 41, stk. 1, at har ansøgeren undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

I skrivelse af maj 1986 har Boligstyrelsen i en vejledende udtalelse til amtsankenævnet i Århus amtskommune vedrørende en lignende sag anført, at ifølge Boligstyrelsens opfattelse kan den pågældende boligstøttemodtager først anses for at have tilsidesat sin oplysningspligt vedrørende de omhandlede feriepenge på det tidspunkt, han/hun var klar over, at arbejdsforholdet ville ophøre, idet han/hun fra dette tidspunkt burde have vidst, at optjente feriepenge i 1984 kunne påvirke den faktiske indkomst for 1984.

Der skal således, efter Boligstyrelsens opfattelse, alene ske regulering fra det tidspunkt, hvor arbejdsforholdet er blevet opsagt, eller såfremt arbejdsforholdet på forhånd var tidsbestemt, fra arbejdsforholdets indgåelse.

Amtsankenævnet har behandlet sagen i et møde afholdt den 6. februar 1987 og den 8. maj 1987 og truffet følgende

A F G Ø R E L S E

Nævnet besluttede at pålægge kommunen at begrænse sit tilbagebetalingskrav vedrørende boligsikring, således at der alene skal ske regulering fra det tidspunkt, hvor arbejdsforholdet er blevet opsagt, eller såfremt arbejdsforholdet på forhånd var tidsbestemt fra arbejdsforholdets indgåelse, jfr. herved ovennævnte vejledende udtalelse fra Boligstyrelsen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager først kan anses for at have tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til lov om individuel boligstøtte, § 38, stk. 3, fra det tidspunkt, hvor hun var klar over, at arbejdsforholdet ville ophøre pr. 1/12-84. Nævnet fandt endvidere, at kommunens opgørelse af beregningsgrundlaget er i overensstemmelse med gældende regler.

Det bemærkes, at der er adgang til aktindsigt i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Ankevejledning vedlagt til klager.

Ingen

En støttemodtager fandtes først at have tilsidesat sin oplysningspligt, jf. boligstøttelovens § 38, stk. 3, fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren var klar over, at arbejdsforholdet ville ophøre.