Boligstøtte - Børn - Fast ophold

Boligstøtte - Børn - Fast ophold

I et brev af 1/7-86, her modtaget retur fra kommunen den 16/7-86, har ovennævnte klaget over Rødovre kommunes efterregulering af boligsikring for 1984, hvorefter kommunen har fremsat krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring i perioden 1/1 - 30/9-84 med ialt 3.199,- kr., jfr. boligstøttelovens § 41.

Klager har i tilknytning til anken anført, at kommunens opgørelse er forkert, idet kommunen ved efterregulering af boligsikringen har medregnet klagers ældste datter N.N.'s indkomst, selvom hun slet ikke boede hjemme i 1984. Klager har endvidere anført, at hun blev udlært den 31/3-86 og nu er arbejdsløs, hvorfor det er en katastrofe at få en regning på 3.199,- kr.

Til brug for amtsankenævnets behandling af sagen har klager endvidere i et brev af 16/6-87 nærmere redegjort for datterens opholdssted i den omhandlede periode, og klager har som dokumentation for datterens flytning til eget værelse fremsendt indgået lejeaftale og indflytningsrapport.

Amtsankenævnet har i anledning af klagen indhentet en udtalelse fra kommunen og haft sagens akter til gennemsyn.

Det fremgår af sagen, at klager den 19/10-83 returnerede et udfyldt spørgeskema til kommunen til brug ved den årlige omberegning af boligsikring pr. 1/1-84.

Det fremgår af skemaet, at klager er lejer i et almindeligt udlejningsbyggeri med lejekontrakt, og at klagers månedlige husleje incl. varmebidrag på daværende tidspunkt udgjorde 2.391,~ kr. månedligt.

Det er endvidere anført i skemaet, at husstanden foruden klager selv bestod af klagers 3 døtre.

Vedrørende husstandens indkomst er det oplyst, at klager på ansøgningstidspunktet modtog kontanthjælp i henhold til bistandsloven, og at klagers ældste datter N.N. havde en månedlig lønindtægt på 1.500,- kr. før skattefradrag og herudover modtog SU med 13.200,- kr. årligt. Det er videre oplyst, at de to yngste døtre modtog børnebidrag med henholdsvis 8.500,- og 6.000,- kr. årligt.

Kommunen har i sin udtalelse til amtsankenævnet oplyst, at boligsikringen for 1984 er udregnet ud fra de oplysninger, som klager har opgivet i spørgeskemaet for 1984. Det er endvidere anført, at klagers ældste datter ifølge folkeregisteret har været tilmeldt klagers adresse indtil den 1/10-84, hvilket der også er taget højde for i boligstøtteberegningen.

På grundlag af klagers oplysninger om husstandens samlede indtægter blev boligsikringen for perioden 1/1 - 30/9-84 beregnet på grundlag af en forventet fremtidig husstandsindkomst på 110.000,~ kr., og klager har i den nævnte periode modtaget boligsikring med ialt 6.625,- kr.

Ved kommunens efterregulering af boligsikringen for 1984 viste det sig, at familiens faktiske husstandsindkomst i perioden 1/1 - 30/9-84 havde udgjort 151.000,- kr., idet N.N. i den nævnte periode havde haft en betydelig større indtægt end opgivet i spørgeskemaet. Kommunen har ved regulering af boligsikringen betragtet N.N. som logerende.

Boligsikringen skulle på baggrund af ovennævnte beregningsgrundlag kun have udgjort 3.426,- kr., hvorfor kommunen i brev af 19/6-86 har krævet den for meget udbetalte boligsikring for 1984, ialt 3.199,- kr., tilbagebetalt. Kommunen har herved lagt vægt på, at den faktiske husstandsindkomst i perioden 1/1 - 30/9-84 har oversteget den beregnede husstandsindkomst så væsentligt, at tilbagebetaling skal finde sted.

Det fremgår af klagers supplerende oplysninger til anken af 16/6-87, at N.N. i 1984 beboede en hybel, der ligger i samme bebyggelse som klagers lejlighed. Hyblerne er beregnet for unge under uddannelse, og bliver udlejet i forældrenes navn og adresse. Lejeforholdet vedrørende disse enkeltværelser er tilknyttet hovedlejemålet.

Det fremgår videre af lejeaftalen, at lejeforholdet skal ophøre, når den unges uddannelse er afsluttet og kan maksimalt vare i 3 år - gældende fra tillægsaftalens indgåelse. Såfremt uddannelsen ikke er afsluttet indenfor denne periode, vil der være mulighed for at søge aftalen forlænget for en kortere periode. Ovennævnte lejeaftale er indgået pr. 15/1-83, og klagers datter har ifølge det oplyste beboet hyblen indtil den 1/10-84. N.N. har ikke i den nævnte periode meldt flytning hverken til folkeregisteret eller postvæsenet, og klager har hertil oplyst, at hun aldrig har tænkt over, at dette skulle være nødvendigt, idet hun fortsat så sin datter næsten dagligt på grund af den fysiske nærhed mellem deres boliger. Klager har endelig oplyst, at datteren selv har betalt sin husleje ud af sin lønindtægt på et selvstændigt giroindbetalingskort, og at der til hyblerne var tilknyttet fællesfaciliteter i form af toilet, bad og et lille tekøkken.

Kommunens boligstøttekontor har oplyst overfor amtsankenævnets sekretariat, at klager på intet tidspunkt har rettet henvendelse til kommunen om datterens flytning til eget værelse, og at kommunen først ved klagers indsendelse af nyt spørgeskema i slutningen af 1984 blev opmærksom på, at N.N. ikke længere var anført som medlem af husstanden. På denne baggrund indhentede kommunen til brug for efterregulering af boligsikringen for 1984 en udskrift fra folkeregisteret, hvoraf fremgik, at datteren pr. 1/10-84 var blevet frameldt klagers adresse.

Amtsankenævnets sekretariat har til brug for sagens behandling telefonisk forespurgt Boligstyrelsens 1. kontor, om klagers datter efter flytning til hybel i umiddelbar nærhed af moderens bolig skal betragtes som udgået af husstanden, eller om datteren fortsat skal medregnes som logerende hos moderen.

Ved telefonisk meddelelse den 25/6-87 har Boligstyrelsen vejledende oplyst, at folkeregistertilmeldingen er et indicium for, at barnet har fast ophold i hjemmet, men såfremt klager kan godtgøre, at barnet ikke har en sådan tilknytning til boligen, må dette udgangspunkt fraviges. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om et barn fortsat skønnes at have fast ophold i hjemmet. I det foreliggende tilfælde, hvor klager ved fremsendt lejeaftale har dokumenteret datterens flytning til eget værelse, er det Boligstyrelsens opfattelse, at datteren har erhvervet selvstændig bopæl, og dermed ved efterregulering af boligsikringen for 1984 bør betragtes som udgået af husstanden. Det er endvidere Boligstyrelsens opfattelse, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at der ikke til hyblerne er tilknyttet selvstændig køkken, idet mange unge lejer værelser hos private uden adgang til køkken. Den manglende adgang til selvstændig køkken har alene betydning for den unges mulighed for selv at ansøge om boligsikring.

Boligstyrelsen har endelig gjort opmærksom på, at datterens flytning til selvstændig bopæl alene kan få betydning for efterregulering af boligsikringen for 1984, idet omberegningen af boligstøtte på grund af varig nedgang af den samlede husstandsindkomst tidligst kan ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til Kommunalbestyrelsen jfr. boligstøttelovens § 39, stk. 1.

Der henvises til boligstøttelovens §§ 6, 7, 39 og 41, stk. 1 samt til Boligstyrelsens cirkulære af 30/8-82, pkt. 3.2 og 14.6.

Amtsankenævnet har behandlet sagen i et møde afholdt den 28/8-87 og truffet følgende

AFGØRELSE

Nævnet besluttede på baggrund af de foreliggende oplysninger at pålægge kommunen at efterregulere boligsikringen for 1984, således at klagers ældste datter betragtes som udgået af husstanden i perioden 1/1 til 30/9-84.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ved fremsendelse af indgået lejeaftale og indflytningsrapport har godtgjort, at datteren ikke har haft fast ophold i klagers hjem, og derfor ikke skal medregnes som husstandsmedlem ved efterregulering af boligsikringen for perioden 1/1 - 30/9-84. Nævnet har endvidere lagt vægt på Boligstyrelsens vejledende udtalelse.

Det bemærkes, at der er adgang til aktindsigt i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Ankevejledning vedlagt til klager.

Ingen

Ved efterregulering af boligstøtten for perioden 1.1.-30.9. 1984 betragtede kommunen klagers ældste datter som logerende ud fra de oplysninger, klager havde opgivet i spørgeskemaet for 1984 og ud fra, at klagers ældste datter ifølge folkeregistret havde været tilmeldt klagers adresse indtil den 1.10.1984.

I forbindelse med anken til amtsankenævnet oplyste klager, at den ældste datter i perioden 15.1.1983 til 1.10.1984 havde beboet en hybel beliggende i samme bebyggelse som klagers lejlighed.

Hyblerne, som havde fællesfaciliteter i form af toilet, bad og et lille tekøkken, var beregnet for unge under uddannelse og blev udlejet i forældrenes navn og adresse.

Amtsankenævnet besluttede på baggrund af de foreliggende oplysninger at pålægge kommunen at efterregulere boligsikringen for 1984 således, at klagers ældste datter betragtes som udgået af husstanden i perioden 1.1. til 30.9.1984.

Nævnet lagde vægt på, at klager ved fremsendelse af indgået lejeaftale og indflytningsrapport havde godtgjort, at datteren ikke havde haft fast ophold i klagers hjem. Nævnet lagde endvidere vægt på en vejledende udtalelse fra Bygge- og Boligstyrelsen, hvorefter folkeregistertilmeldingen er et indicium for, at barnet har fast ophold i hjemmet, men såfremt klager kan godtgøre, at barnet ikke har en sådan tilknytning til boligen, må dette udgangspunkt fraviges.