Boligstøtte - Afslag på særlig byfornyelsesboligsikring

§ 39. Udlejes en beboelseslejlighed efter, at udlejeren er blevet gjort bekendt med, at lejligheden skal rømmes efter § 36, eller at § 38, stk. 1, 2. pkt., vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til en erstatningsbolig efter § 38, medmindre fraflytningen først forlanges eller lejeforhøjelsen først varsles mindst 2 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. Udlejeren skal skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden lejeaftalen indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange erstatning af udlejeren.

Boligstøtte - Afslag på særlig byfornyelsesboligsikring

1) De har den 31. oktober 1986 klaget over, at kommune har afslået at yde Dem byfornyelsesboligsikring.

Sagen har den 23. april 1987 været forelagt for amtsankenævnet der på grundlag af vedlagte redegørelse traf følgende

A F G Ø R E L S E

Da De indgik lejemålet efter, at udlejeren var blevet bekendt med, at § 38, stk. 1, 2. pkt. i lov om byfornyelse og boligforbedring ville kunne finde anvendelse, og da lejeforhøjelsen er varslet mindre end 2 år efter lejeforholdets begyndelse, må det lægges til grund, at De ikke er berettiget til erstatningsbolig, jfr. samme lov § 39, stk. 1.

Nævnet fandt, at De på denne baggrund ikke var berettiget til forbedringsboligsikring i henhold til boligstøttelovens § 24.

Nævnet stadfæstede således kommunens afgørelse.

Vedrørende afgørelsen om udlejerens oplysningspligt i henhold til byfornyelseslovens § 39 og eventuel erstatningspligt, henvises spørgsmålet til afgørelse ved de almindelige domstole.

Om muligheden for klage af nærværende afgørelse se vedlagte klagevejledning.

2) Notits.

Med venlig hilsen

REDEGØRELSE

N.N. har den 31. oktober 1986 ansøgt om, at kommunen med virkning fra den 1. august 1986 skulle bevilge byfornyelsesboligsikring i stedet for almindelig boligsikring.

Kommunen har den 13. november 1986 meddelt klager afslag på dette og fremsendt samme dato - efter anmodning fra klager - sagen til amtsankenævnet.

FAKTISKE OPLYSNINGER

Lejerne i gade 12, modtog den 6. januar 1984 meddelelse om, at ejendommen skulle forbedres, jfr. Byfornyelseslovens kap.

III.

Pr. 1. september 1984 lejede N.N. af kommunen lejligheden gade 12, 2.th., og aftalte en årlig leje på kr. 12.216,-. Det fremgik af lejekontrakten, at der i tidsrummet 1984-85 ville blive påbegyndt boligforbedringsprojekt, og at dette ville medføre lejeforhøjelser. Det oplystes på lejekontrakten, at nærmere oplysninger senere ville tilgå klager.

Den 29. april 1986 modtog klager meddelelse om, at den fremtidige årlige leje ville udgøre kr. 21.937,59. Sammen med denne meddelelse fremsendtes skema til ansøgning om boligsikring.

Med virkning fra 1. september 1986 udbetalte kommune almindelig boligsikring i henhold til boligstøttelovens kap. 4.

Klager begrundede den fornyede ansøgning således

»Da jeg er tilflyttet ejendommen efter meddelelsen om boligforbedringsprojektet er tilgået lejerne, er meddelelsen i lejekontrakten om boligforbedringsprojektet ikke fyldestgørende

efter byfornyelseslovens § 39 om at jeg ikke har ret til en erstatningsbolig og dermed den særlige boligstøtte.«

KOMMUNENS AFGØRELSE OG BEGRUNDELSE HERFOR

Kommunen har besluttet, at klager ikke er berettiget til den særlige »byfornyelsesboligsikring« efter § 24 i lov om individuel boligstøtte. Afgørelsen er begrundet med, at klager først er flyttet ind i boligen ca. 7 måneder efter at beslutningen om forbedringen blev meddelt lejerne. Klager er derfor ikke berettiget til genhusning og dermed heller ikke til den særlige byfornyelsesboligsikring.

RETSGRUNDLAG

Boligstøttelovens § 24, stk. 1 og 4

En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.

Ifølge § 38, stk. 1 i lov om byfornyelse og boligforbedring har »husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes efter § 36 ret til en erstatningsbolig. Det samme gælder husstande, hvis boliger forbedres efter reglerne i denne lov eller lov om sanering, når forbedringen medfører for lejeres vedkommende en lejeforhøjelse, der - sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. kvm. bruttoetageareal«.

Ingen

Boligstøtteansøger får afslag på ansøgning om byfornyelsesboligsikring, idet kommunen henviser til, at ansøgeren er flyttet ind i ejendommen 7 måneder efter oplysning om forbedring er givet til lejerne, og dermed ikke er berettiget til erstatningsbolig.

Amtsankenævnet stadfæster kommunens afgørelse, idet nævnet tilføjer, at lejeforhøjelsen er varslet mindre end 2 år efter lejeforholdets begyndelse.