Huslejenævnspraksis ved fraflytning ikke kompetence til at bestemme beløbsramme
Statutory Text (3 Articles)
Huslejenævnspraksis ved fraflytning ikke kompetence til at bestemme beløbsramme
Afgørelse af 09.04.1986 fra Huslejenævnet i Ribe
L mod U (sag 6/1986)
U havde i forbindelse med L's fraflytning krævet en fuldstændig nymaling og nytapetsering.
Nævnet fandt ikke, at lejer skulle hæfte for slid og ælde, jfr. lejelovens § 98, stk. 1. Det blev herefter alene pålagt lejer at hæfte for en udspartling og maling af de tapetserede vægge.
Herudover skulle lejer hæfte for udbedringen af nogle mindre mangler.
Nævnet fandt, at det faldt uden for nævnets kompetence at sætte en beløbsramme for, hvad arbejderne måtte koste.
I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.
»I en hertil indsendt skrivelse har De anmodet huslejenævnet om at tage stilling til en uenighed mellem Dem og Deres tidligere udlejere ... vedrørende Deres forpligtelse til istandsættelse af lejligheden efter Deres fraflytning.
Det fremgår af sagen, at udlejerne efter en gennemgang af det lejede har krævet, at der foretages fuldstændig nymaling og nytapetsering af hele lejligheden.
De har som lejer bestridt, at De er forpligtet til at bekoste en istandsættelse af lejligheden i det omfang, udlejeren har krævet, idet De dog kan anerkende, at spartling og maling af tapetserede vægflader påhviler Dem. Endvidere har De anerkendt, at udspartling og maling af vægge i bryggerset er en udgift, der påhviler Dem.
Efter at have besigtiget lejemålet har huslejenævnet truffet følgende eenstemmige afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at nævnet er af den opfattelse, at lejekontraktens § 4 skal forstås i overensstemmelse med § 3, stk 5 i de almindelige bestemmelser og § 98, stk. 1, i lejeloven.
Følgende istandsættelsesarbejder skal udføres for lejerens regning
1. Samtlige tapetserede vægge udspartles og males.
2. Vægge i bryggers udspartles og males.
3. Trappetrin lakeres.
4. Vinduer med koblede rammer lakeres/smøres.
5. Lister ved køkkenbord og badeværelsesbord på 1. sal slibes og lakeres.
6. Komfur istandsættes, løs kogeplade fastgøres, ovn efterses.
7. Kontakt på emhætte fastgøres.
Huslejenævnet finder, at lejligheden iøvrigt fremstår som nyistandsat, hvorfor alene udgifter i forbindelse med ovennævnte vedligeholdelsesarbejder findes at kunne pålægges lejeren.
Det bemærkes, at nævnet ikke har taget stilling til, hvad udførelsen af de pågældende arbejder skal koste, idet noget sådant falder uden for nævnets kompetence.«
Ingen
U havde i forbindelse med L's fraflytning krævet en fuldstændig nymaling og nytapetsering.
Nævnet fandt ikke, at lejer skulle hæfte for slid og ælde, jfr.
lejelovens § 98, stk. 1.
Man fandt, at det lå uden for nævnets kompetence at fastsætte en beløbsramme for, hvad arbejderne måtte koste.