Legislator Case Law & Legislation
X19865139901 DK

Lejeniveau for enkeltværelser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Afgørelse 1986 51399 Valid

Lejeniveau for enkeltværelser

Afgørelse nr. 2, 1986

Afgørelse af 10.01.1986 fra Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn.

U mod L (anke nr. 1094).

Huslejenævnet havde fastsat lejen for nogle udlejede klubværelser til 550 kr. pr. m2 nettoetageareal incl. el og varme.

Ankenævnet ændrede efter en besigtigelse huslejenævnets afgørelse og godkendte henholdsvis 650 kr. og 700 kr. pr. m2 nettoetageareal under henvisning til, at standarden af værelserne fandtes at være bedre end den, ankenævnet sædvanligvis ser i klubværelser.

I ankenævnets afgørelse hedder det bl.a.

»Ved skrivelse af 18. april 1985 har advokat ... som udlejer indbragt 2. huslejenævns afgørelse af 10. april 1985 vedrørende lejens størrelse efter lejeforhøjelse som følge af brandsikringsforanstaltninger.

I afgørelsen tog nævnet alene stilling til lejens størrelse for klubværelserne og behandlede sagen i medfør af § 31 i boligreguleringsloven.

Efter stedfunden besigtigelse fastsatte nævnet herefter lejen pr. 1. januar 1985 for klubværelserne til i alt 550 kr. pr. m2 nettoetageareal årlig inklusiv brandsikring, idet denne leje fandtes at afspejle det lejedes værdi.

I afgørelsen gøres det gældende, at de varslede lejebeløb pr. 1. januar 1985 bør godkendes. Det anføres nærmere, at huslejenævnets lejefastsættelse på 550 kr. pr. m2 forekommer rimelig for så vidt angår 5. sal lejemålene, der alene er forsynet med vaskekumme - ligesom der er fælleskøkken og fællestoiletter. I modsætning hertil er de øvrige værelser udstyret med tekøkken med kogeplads, køleskab, garderobeplads samt parketgulve og gardiner, hvorfor disse lejemål må vurderes til en højere leje end godkendt af nævnet.

Endvidere gøres gældende, at bruttoetagearealer i henhold til indsendt arkitektopmåling må lægges til grund ved lejefastsættelse i stedet for de af nævnet anvendte nettoetagearealer.

Lejerne er hørt over udlejers anke og har påstået huslejenævnets afgørelse stadfæstet.

Ankenævnet har besigtiget ejendommen tirsdag den 3. december 1985. Efter en gennemgang af sagens akter samt indtrykkene ved besigtigelsen har ankenævnet herefter vedtaget at fastsætte lejen pr. 1. januar 1985 for 5. sals lejemålene til i alt 650 kr. pr. m2 nettoareal årligt alt inklusive, og lejen for de øvrige lejemål til i alt 700 kr. pr. m2 nettoareal årligt alt inklusive. Disse lejebeløb findes at afspejle det lejedes brugsværdi, hvorved bemærkes, at standarden af værelserne findes at være bedre end den, ankenævnet sædvanligevis ser i klubværelser.

Det bemærkes, at ankenævnet i henhold til fast praksis har anvendt lejemålenes nettoarealer ved vurderingen og fastsættelsen af det lejedes værdi. ...

Huslejenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. ...«

Afgørelse 1986 51399 Valid

Sagen vedrører spørgsmålet om lejeniveau for klubværelser.

Ankenævnet i København ændrer en huslejenævnsafgørelse, idet man ved lejefastsættelsen lægger vægt på disses nettoareal samt deres gode standard. Det bemærkes, at det er efter fast praksis, at man har anvendt lejemålenes nettoareal ved vurderingen og fastsættelsen af det lejedes værdi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →