Varsling af lejestigning efter V1986, 478 HO
Statutory Text (3 Articles)
Varsling af lejestigning efter V1986, 478 HO
Afgørelse nr. 4, 1987
Afgørelse af 03.01.86 fra Ankenævnet for De københavnske Huslejenævn
U mod L (ank. nr. 2915)
Ankenævnet stadfæstede en huslejenævnsafgørelse, hvorefter en i h.t. BRL § 12 - til ikrafttræden den 01.01.86 - varslet lejeforhøjelse var erklæret ugyldig, da varslingsskrivelsen ikke indeholdt oplysninger om det budget, der lå til grund for den hidtil gældende leje.
(Ankenævnets afgørelse er stadfæstet ved Københavns Byrets afd. F's dom af 15.04.87 (FL 196/1986). Retten fandt tidspunktet for varslingen uden betydning for afgørelsen, i hvert fald når varslingen lå efter varslingen i U 1986.478 HD).
I ankenævnets afgørelse hedder det bl.a.
»I skrivelse af 18. juli 1986 har advokat NN for udlejeren af ovennævnte ejendom indbragt 5. huslejenævns afgørelse af 15. juli 1986 vedrørende omkostningsbestemt lejeforhøjelse pr. 1. januar 1986, som varslet af udlejer i skrivelse af 20. september 1985.
Det fremgår af sagen, at huslejenævnet har afvist lejeforhøjelsen. Huslejenævnet begrunder sin afvisning med, at varslingen af lejeforhøjelsen ikke indeholder oplysning om det lejebudget, der har ligget til grund for beregningen af den hidtil gældende leje. Der henvises til Højesterets dom af 21. april 1986 (sag nr. 16/1985). Af dommen fremgår det bl.a., at det må anses for at være af væsentlig betydning for lejernes stillingtagen til lejeændringen, at varslingsskrivelsen indeholder oplysning om det lejebudget, der ligger til grund for beregningen af den hidtil gældende leje, jfr. § 12 i boligreguleringsloven.
Efter gennemgang og drøftelse af udlejers varslingsskrivelse med tilhørende bilag, samt de til ankesagen fremsatte bemærkninger, skal det meddeles, at et flertal på 3 af ankenævnets 5 medlemmer har vedtaget at stadfæste huslejenævnets afgørelse i henhold til dens grunde.
Et mindretal på to medlemmer stemte for at hjemvise sagen til realitetsbehandling i huslejenævnet, idet de fandt varslingens udformning i overensstemmelse med mangeårig godkendt praksis i huslejenævn, ankenævn og ved domstolene. Samme medlemmer fandt, at der i modsat fald vil være tale om en retspraksis med tilbagevirkende kraft med en heraf følgende tilfældig lejefastsættelse.
I overensstemmelse med flertallets vedtagelse stadfæstes huslejenævnets afgørelse. ...«
I boligrettens afgørelse hedder det bl.a.: »...
Rettens bemærkninger
Varslingerne i sagen indeholder ikke oplysning om det lejebudget, der ligger trtil grund for den gældende leje. Som følge heraf opfylder varslingerne ikke testdiv betingelserne i boligrgeuleringslovens § 12, således som disse betingelser er fortolket ved højesteretsdommen af 21 april 1986. Retten finder ikke, at tidspunktet for varslingerne har nogen betydning for afgørelsen, i
hvert fald ikke, når varslingerne som her ligger efter varslingen i højesteretssagen. Som følge af, at den pågældende lovgivnings særlige karakter af at beskytte lejernes interesser i forbindelse med lejeforhøjelser, findes de sagsøgte endelig ikke afskåret fra at påberåbe sig ugyldighed, uanset at lejerne ikke straks ved protesten mod varslingerne har gjort dette synspunkt gældende. Som følge af det anførte frifindes de sagsøgte. ...«
Ingen
Ankenævnet stadfæstede en huslejenævnsafgørelse, hvorefter en i h.t.
BRL § 12, til ikrafttræden den 01.01.86. varslet lejeforhøjelse var erklæret ugyldig, da varslingsskrivelsen ikke indeholdt oplysninger om det budget, der lå til grund for den hidtil gældende leje.