Mønster for luftkanal ikke anset som ny på ansøgningstidspunktet.
Statutory Text (3 Articles)
Mønster for luftkanal ikke anset som ny på ansøgningstidspunktet.
Kaj Hansen
rådgivende ingeniørfirma ApS,
Elsegårde Skovvej 5,
8400 Ebeltoft.
06 nov 1986
Ansøger
Lau Jørgensen Maskinfabrik A/S,
Allingaabro.
-Vedr.: Indsigelse mod mønsteransøgning MA 03)o 1985.
I medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 18 stk. 2 har A/S J.C. Løkkes Maskinfabrik i skrivelse af 22 feb 1986 nedlagt indsigelse mod registreringen af det af Dem under MA 0390 1985 ansøgte mønster for en luftkanal til et tørringsanlæg.
Indsigelsen begrundes med, at mønstret ikke var nyt på ansøgningstidspunktet den 06 maj 1985, da det blev vist på landbrugsmessen AGROMEK 1985, som afholdes i januar 1985. Endvidere anføres det, at et lignende mønster blev fremstillet af indsigernes firma allerede i 1980.
Trods opfordringer dertil har De ikke udtalt Dem i sagen, som herefter er taget op til afgørelse.
Da de således ikke har bestridt det i indsigers skrivelse af 22 feb 1986 oplyste, har direktoratet lagt disse oplysninger til grund ved afgørelsen. Herefter anses det ansøgte mønster ikke at adskille sig væsentligt fra hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag, jfr. mønsterlovens § 2.
Ansøgningen afslås derfor i medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 15, jfr. § 2 stk. 1.
Denne afgørelse kan De i medfør at bestemmelsen i mønsterlovens § 22, jfr. § 1 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 14 af 24 sep 1970, inden 2 måneder fra dato indbringe for Mønsterankenævnet, Nyropsgade 47, København V. Samtidig med klagen må den fastsatte klageafgift på 500,- kr. indbetales.
P.D.V.
J.E. Carstad
konsulent
Ingen
Der blev nedlagt indsigelse mod registrering af ansøgning om mønsterbeskyttelse af en luftkanal til et tørringsanlæg. Indsigelsen blev begrundet med, at mønstret ikke var nyt på ansøgningstidspunktet, idet det var blevet fremvist på en landbrugsmesse 4-5 måneder tidligere. Patentdirektoratet afslog ansøgningen som påstået af indsiger, idet mønstret ikke fandtes at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.