Oplysningspligt, pengeinstitutter (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Oplysningspligt, pengeinstitutter (* 1)
Tilsynets skrivelse af 20. november 1986 vedrørende oplysningspligt over for kautionist.
Der klagedes over, at pengeinstituttet havde undladt at underrette en kautionist om, at kautionsforpligtelsen var blevet aktuel.
Kautionsforpligtelsen blev aktuel den 1. september 1985. Den 4. juni 1986 blev klager af pengeinstituttet anmodet om at indbetale beløbet samt påløbne renter. Det var klagers opfattelse, at han var blevet opkrævet et for stort rentebeløb.
Pengeinstituttet erkendte, at det ikke sendte meddelelse i henhold til bank- og sparekasselovens § 41 inden for den foreskrevne frist, men gjorde gældende, at dette ikke havde medført, at regreskravet mod debitorerne blev forringet.
Tilsynet fandt, at pengeinstituttet uanset bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 41, i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis burde have underrettet kautionisten om, at kautionsforpligtelsen var blevet aktuel, så snart det efter kredittens forfald den 1. september 1985 var klart for pengeinstituttet, at kautionisten ville komme til at indfri kreditbeløbet.
Et pengeinstitut undlod at oplyse en kautionist om, at kautionsforpligtigelsen var blevet aktuel.
Tilsynet udtalte, at dette var i strid med god bank- og sparekassepraksis.