Tavshedspligt, pengeinstitutter (* 1)

Tavshedspligt, pengeinstitutter (* 1)

Tilsynets skrivelse af 20. oktober 1986 vedrørende pengeinstitutternes indrapportering af inkassosager til et kreditoplysningsbureau.

Tilsynet udtalte, at i henhold til bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, er det strafbart for bl.a. bestyrelsesmedlemmer, direktører og øvrige ansatte ubeføjet at røbe, hvad de har fået kundskab om under udøvelsen af deres hverv. I tilknytning til denne bestemmelse gælder for pengeinstitutter det almindelige princip om bankhemmeligheden. Denne almindelige tavshedspligt vedrørende forhold, som en kunde har betroet et pengeinstitut, hviler på fast sædvane og praksis.

Den tavshedspligt, der gælder for pengeinstitutter, er en forudsætning for opretholdelse af tillidsforholdet mellem kunde og pengeinstitut og brydes kun, hvor dette udtrykkeligt er pålagt i lovgivningen samt ved pengeinstitutternes afgivelse af soliditetsoplysninger, altså hvor »Vejledende regler for pengeinstitutternes afgivelse af soliditetsoplysninger« er iagttaget.

Herudover er der efter tilsynets opfattelse ikke hjemmel til, at pengeinstitutterne bryder deres tavshedspligt, og de vil derfor alene kunne videregive offentligt tilgængelige oplysninger til et kreditoplysningsbureau.

At indberetning til bureauet først skal ske ved iværksættelse af retslig inkasso medfører ikke, at der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger. I en lang række sager, hvor der er iværksat inkasso, bliver inkassosagen afbrudt, før der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger.

Efter tilsynets opfattelse vil kravet om, at pengeinstitutterne alene må videregive offentligt tilgængelige oplysninger være opfyldt, når pengeinstitutterne overholder følgende retningslinier ved indrapportering af inkassosager til et kreditoplysningsbureau

a) I sager, hvor kreditor først er nødsaget til at opnå dom over debitor for sit krav, forinden sagen kan fremsendes til fogedretten, f.eks. kassekreditkontrakter, overtræk på checkkonti m.v., må indberetning først ske, når der er afsagt dom over sagsøgte.

b) I sager, hvor kreditor er i besiddelse af et grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr. retsplejelovens § 478, og kan gå direkte til fogedretten, f.eks. lånedokumenter og pantebreve, må indberetning først finde sted, når der har været afholdt fogedretsmøde, og der dermed er sket en tilførsel til fogedretsprotokollen.

Et pengeinstitut ville indrapportere incassosager til et kreditoplysningsbureau.

Tilsynet udtalte, at pengeinstitutet kun kan videregive offentligt tilgængelige oplysninger.