Legislator Case Law & Legislation
X19865134901 DK

EDB-baseret boligadministration, pengeinstitutter (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1986 51349 Valid

EDB-baseret boligadministration, pengeinstitutter (* 1)

Industriministeriets skrivelse af 10. oktober 1986 vedrørende et pengeinstituts regnskabs- og boligadministrationssystemer, der blev tilbudt pengeinstituttets kunder.

Det oplystes om de pågældende regnskabssystemer, at pengeinstituttet foretog edbmæssig bogføring og regnskabsopstilling for sine kunder, ligesom pengeinstituttet i boligadministrationssystemet herudover udførte en række arbejdsopgaver, der indgik i sædvanlig boligadministration. Det oplystes videre, at pengeinstituttets regnskabssystemer ikke omfattede regnskabsrevision.

Ministeriet udtalte, at den brede definition af begrebet pengeinstitutvirksomhed i bank- og sparekasselovens § 1, stk. 3, og de til bestemmelsen knyttede bemærkninger giver mulighed for en tilpasning af virksomhedsområdet til samfundsudviklingen. Det væsentligste hensyn, som skal varetages i forbindelse med afgrænsningen af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 3, er sikkerheden for indskyderne i pengeinstituttet. Dette hensyn er efter ministeriets opfattelse ikke tilsidesat i forbindelse med pengeinstituttets virksomhed.

På denne baggrund må det efter en samlet bedømmelse anses som værende foreneligt med bank- og sparekasselovens § 1, stk. 3, at pengeinstituttet som led i en almindelig tilpasning af sin virksomhed til udviklingen yder sine kunder regnskabsmæssig bistand gennem pengeinstituttets regnskabs- og boligadministrationssystemer. Ministeriet må dog i denne forbindelse anføre, at en sammenknytning af lån og regnskabssystemer, f.eks. således at et lån betinges af anvendelse af pengeinstituttets regnskabssystemer, eller således at pengeinstituttet udbyder samlede pakker bestående af lån og serviceydelser, vil blive anset som værende i strid med konkurrenceretlige regler.

Afgørelse 1986 51349 Valid

Et pengeinstitut tilbød sine kunder boligadministation via edb, dog ikke regnskabsrevision.

Tilsynet udtalte, at dette ikke var i strid med loven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →