Pensionskasses krav om medlemskab af bestemte fagforeninger bekendtgørelse nr. 459 af 29. juli 1988 om pensionskassevirksomhed under lov om forsikringsvirksomhed (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Pensionskasses krav om medlemskab af bestemte fagforeninger bekendtgørelse nr. 459 af 29. juli 1988 om pensionskassevirksomhed under lov om forsikringsvirksomhed (* 1)
Af en tværgående pensionskasses vedtægter fremgik, at kun medlemmer af tre bestemte fagforeninger kunne optages i pensionskassen.
En gruppe personer med samme uddannelse var imidlertid medlemmer af en nyetableret fagorganisation og kunne derfor efter vedtægten ikke optages i pensionskassen. Gruppen indgav en klage herover til forsikringstilsynet.
Betingelserne for at kunne optages som medlem af en tværgående pensionskasse er fastsat i bekendtgørelse nr. 563 af 28. august 1986 om pensionskassevirksomhed under lov om forsikringsvirksomhed. § 3, stk. 1, nr. 1, bestemmer, at der skal være tale om ansættelse i henhold til en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemsskab af pensionskassen.
Pensionskassens krav om, et medlemskab af bestemte fagforeninger var en forudsætning for medlemskab af pensionskassen, overlod i realiteten til det enkelte medlem at træffe beslutning om medlemsskab af pensionskassen, hvilket er i strid med bekendtgørelsen.
Pensionskassen har efter forhandlinger med Forsikringstilsynet givet tilsagn om at ændre den pågældende vedtægtsparagraf, således at kravet om medlemsskab af specielle fagforeninger opgives.
En tværgående pensionskasse optog kun medlemmer af tre angivne fagforeninger. En gruppe med samme uddannelse men medlemmer af anden fagorganisation klagede over udelukkelse fra pensionskassen.
Vedtægterne var i strid med bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed.