Mønster for dekorationsfigur adskilte sig væsentligt fra indsigers porcelænsfigur.

Mønster for dekorationsfigur adskilte sig væsentligt fra indsigers porcelænsfigur.

Hofman-Bang & Boutard A/S,

København.

24 okt 1986

Vedr.: Indsigelse mod mønsteransøgning MA 1033 1984.

I medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 18 stk. 2, har De på vegne Bing & Grøndal A/S, ved skrivelse af 14 jan 1986, nedlagt indsigelse mod registreringen af det under MA 1033 1984 løbenummer 3 ansøgte mønster for en dekorationsfigur til et sæt.

Indsigelsen støttes på mønsterlovens § 4 stk. 2 c, idet mønstret hævdes at indeholde elementer, der er egnet til at opfattes som krænkende for indsigernes ophavsret til en sådan figur. Det anføres, at man på indsigernes virksomhed i sin tid skabte en porcelænsfigur, der forestiller et dansende børnepar, som det fremgår af det med ansøgers skrivelse indsendte bilag nr. 1. Det anføres, at figuren utvivlsomt er resultat af en kunstnerisk skabende proces, hvorved der er frembragt netop en figur af en sådan originalitet, at den klart nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. Som følge af den indsigerne tilkommende ophavsret henstilles det derfor, at løbenummer 3 afslås fra registrering, jfr. ophavsretslovens §§ 1 og 2. Endvidere finder De, at der ved produktion af de ansøgte mønstre sker en krænkelse af den indsigerne tilkommende Droit Moral, og at den under løbenr. 3 i mønstret gengivne figur tillige er en krænkelse ifølge markedsføringslovens § 1.

Ansøgerne har i skrivelse af 17 mar 1986 imødegået indsigelsen. Det anføres, at de ansøgte mønstre er selvstændige kunstindustriprodukter, der som et sæt illustrerer kærlighed i alle aldersgrupper og at de intet har med dansefigurer at gøre. Det bestrides, at indsigernes ophavsret skulle være krænket. Det anføres, at figurerne adskiller sig væsentligt fra indsigernes, og der påpeges en række forskelle mellem løbenr. 3 og indsigernes dansefigur.

I skrivelse af 17 jul 1986 har De fastholdt indsigelsen. Med skrivelsen er indsendt en brochure, som viser en række af indsigernes procelænsfigurer. Det anføres, at det naturligvis er korrekt, som udtalt af ansøger, at der ikke opnås eneret til at fremstille figurer og heller ikke figurer, der illustrerer kærlighed. Det fastholdes dog, at indsigernes ophavsret er krænket, da de ansøgte mønstre lægger sig tæt op af indsigernes velkendte danske porcelænsfigurer. Det indrømmes, at der er forskel i udformningen af indsigernes produkter og de ansøgte mønstre, men De anfører, at det jo altid er typisk, at efterligninger er af en ringere kvalitet og kunstnerisk udformning end originalerne. Både løbenr. 2 og løbenr. 3 anser De for at være platte gengivelser af de velkendte figurer forestillende kysset på dansegulvet, og pigen der kysser drengen.

Det er Deres opfattelse, at det er direktoratets pligt at afslå registrering, når der er et sandsynliggjort moment i at en ophavsret er krænket, og at mønsteransøgningen derfor bør afslås under henvisning til mønsterlovens § 4 stk. 2 c.

I skrivelse af 07 aug 1986, hvoraf kopi vedlægges, har ansøgerne påny tilbagevist indsigelsen. Vedrørende løbenr. 2 anføres det, at påstanden om lighed mellem dette mønster og indsigernes figur med den lille pige, der kysser drengen, er absurd.

Endvidere bestrides det forsat at en eventuel ophavsret skulle være krænket. Det hævdes, at der er tale om selvstændige indutriprodukter.

Sagen er herefter taget op til afgørelse.

Der må gives ansøgerne medhold i, at de ansøgte mønstre, herunder løbenumrene 2 og 3, adskiller sig væsentligt fra de af Dem fremdragne figurer. Vedrørende løbenr. 3 er der især lagt vægt på, at dette mønster ikke som indsigernes figur viser et dansende par, og at klædedragt, frisurer og holdning er ganske forskellig fra nævnte figur.

Direktoratet kan ikke tage stilling til hvorvidt der foreligger en krænkelse af en eventuel ophavsret, bl.a fordi der ikke er givet oplysning om ophavsmanden til indsigernes figurer. Om sådan krænkelse foreligger, må afgøres af domstolene.

Indsigelsen kan derfor ikke tages tilfølge.

Denne afgørelse kan De i medfør af mønsterlovens § 22, jfr. § 1 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 14 af 24 sep 1970 inden 2 måneder fra dato indbringe for Mønsterankenævnet, Nyropsgade 47, København V. Samtidig med klagen må den fastsatte klageafgift på 500,- kr. indbetales.

P.D.V.

J.E. Carstad

konsulent

Ingen

Bing & Grøndal A/S nedlagde indsigelse mod registrering af en ansøgning om mønsterbeskyttelse af en dekorationsfigur til et sæt.

Indsigelsen blev støttet på mønterlovens § 4, nr. 2 c, idet den var egnet til at opfattes som noget, der krænkede indsigernes ophavsret til en porcelænsfigur forestillende et dansende børnepar. Ligeledes blev der henvist til lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker §§ 1, 2 og 3, samt markedsføringslovens § 1.

Udtalt, at det ansøgte mønster adskilte sig væsentligt fra indsigernes figur, idet mønstret ikke som indsigernes figur viste et dansende par, og idet klædedragt, frisurer og holdning var ganske forskellig fra nævnte figur. Direktoratet kunne ikke tage stilling til, om der forelå en krænkelse af en eventuel ophavsret, da dette var et domstolsanligggende. Indsigelsen blev derfor ikke taget til følge.