Legislator Case Law & Legislation
X19861924301 DK

Dagpenge - dagpengegivende indtægt - A-indkomst - afslag på optagelse i den frivillige sikring (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1986 19243 Historic

Dagpenge - dagpengegivende indtægt - A-indkomst - afslag på optagelse i den frivillige sikring (* 1) (* 3)

En provisionslønnet salgsagent, der arbejdede for et traktorimportfirma, søgte optagelse i den frivillige dagpengeordning for selvstændige erhvervsdrivende. Der var ikke indgået nogen ansættelseskontrakt, men kun en midlertidig provisionsaftale mellem parterne. Aftalen kunne annulleres med 8 dages varsel af begge parter.

Provisionen blev afregnet månedlig og blev beskattet som A-inkomst. Der blev ikke udbetalt feriegodtgørelse eller tilskud til diæter og rejser. Firmaet betalte heller ikke bidrag til ATP. Agenten var medlem af Danmarks Aktive Handelsrejsendes arbejdsløshedskasse.

Agenten fik udelukkende provision af direkte ordrer, tilrettelagde selv salgsarbejdet og afholdt alle omkostninger i forbindelse med salgsarbejdet.

Agenten, som kun arbejdede for dette ene firma, havde fast distrikt, og ordrerne blev fremsendt til firmaet, som skulle godkende alle handler, og som fakturerede direkte til kunderne. Agenten var ikke selv momspligtig. Firmaet var ansvarlig for fejl og mangler ved varerne.

Agenten havde eget kontor. Han modte ikke regelmæssigt men dog jævnligt (undertiden daglig) i firmaet.

LOVGRUNDLAG.

Dagpengelovens § 2 og § 28. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter (nu bekg. nr. 991 af 30. december 1986) § 1.

AFGØRELSEN.

Sikringsstyrelsen afslog optagelse i den frivillige dagpengeordning. Efter en samlet vurdering af arbejdsvilkårene kunne provisionsindtægten ikke anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i indtægtsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 6 (nu stk. 2, nr. 6).

Afgørelse 1986 19243 Historic

En provisionslønnet sælger blev anset for lønmodtager, uanset at han tilrettelagde arbejdet selv, selv afholdt alle omkostninger i forbindelse med salgsarbejdet og selv fastlagde sin ferie.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →