Forrentning af indskud i datterselskaber og beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3. Bindende forhåndsbesked. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Forrentning af indskud i datterselskaber og beregning af konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3. Bindende forhåndsbesked. (* 1)
Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende
1)Vil den beskrevne renteberegning af indskud i to datterselskaber, jf. nedenstående sagsfremstilling, kunne accepteres? 2) Indgår den ansvarlig indskudskapital i A/S T og ApS matr.nr. X i grundlaget for beregning af konsolideringsfradrag ifølge § 5, stk. 3 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.?
Omstændighederne var følgende
A er en arbejdsgiverforening, der fra og med 1. januar 1987 vil blive skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3. Foreningen ejer hele kapitalen i selskaberne A/S T og ApS matr.nr. X, og agter at indskyde 1 million kroner i ansvarlig indskudskapital i hvert af selskaberne på følgende vilkår
I.Den ansvarlige indskudskapital forrentes med den på indkudstidspunktet gældende markedsrente. 2. Indskuddene forrentes ikke, hvis selskaberne giver underskud, og ikke før tidligere års underskudssaldi er dækket ind. Forrentningen kan ikke overstige årets overskud før udgiftsføring af renten på indskudskapitalen. 3. Den ansvarlige indskudskapital kan ved generalforsamlingsbeslutning i selskaberne tillades konverteret til selskabskapital eller efter 10 år kræves indløst. A vil dog ikke være bundet heraf.
Aftalerne mellem A og A/S T og mellem A og apS matr. nr. X vil være enslydende. Det fremgår endvidere af aftalen, at den ansvarlige indskudskapital i tilfælde af et selskabs konkurs træder tilbage for de i konkurslovens §§ 93 - 97 nævnte krav. A/S T er et nystartet selskab. Selskabet har til formål at drive kreditoplysnings- og incassoservice. Selskabet ApS matr.nr. X har til for-mål at eje og a14inistrere den pågældende ejendom.
Ligningsrådet svarede føTgende
Når der henses til at indskuddene ikke for. rentes, hvis datterselskaberne giver underskud, og man herved kan imødegå underskud, som eventuelt ikke vil kunne udnyttes efter ligningslovens § 15, finder Ligningsrådet, at renten skal fastsættes i overensstemmelse med SD-cirkulære 1978-31 om aktionærlån, dvs. Nationalbankens diskonto + 4%. Der spørges herefter, om den ansvarlige indskudskapital indgår i beregningsgrundlaget for konsolideringsfradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3. I henhold til § 5, stk. 3, i fondsbeskatningsloven, jf. § 9, stk. 1, kan faglige foreninger foretage fradrag for hensættelser til konsolidering. Fradrag kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procentvise stigning i reguleringspristallet for april måned i indkomståret i forhold til reguleringspristallet for april året før. Værdien af foreningsformuen opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler. A's ansvarlige indskudskapital i datterselskaberne vil således indgå i grundlaget for beregning af foreningens konsolideringsfradrag. Det skal bema,:rkes, at Ligningsrådet ikke herved har taget stilling til med hvilken kursværdi den ansvarlige indskudskapital indgår i den til grundlag for konsolideringsfradraget opgjorte foreningsformue.
Et indskud fra en registreringspligtig forening til et helejet datterselskab skulle forrentes i overensstemmelse med S.D.- cirkulære 1978-31 om aktionærlån, da den ansvarlige indskudskapital ikke skulle forrentes, hvis datterselskabet gav underskud eller hvis tidligere års underskudssaldi ikke var dækket ind.
Den ansvarlige indskudskapital indgår i beregningsgrundlaget for foreningens konsolideringsfradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, jfr. § 9, stk. 1.