Legislator Case Law & Legislation
X19856038101 DK

Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Afgørelse 1985 60381 Valid

Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1)

Vedrørende medlem af kassen X, cpr.nr. 160136-.

Ved skrivelse af 12. februar 1985 har kassen - i anledning af en indberetning fra arbejdsformidlingskontoret i Skive - meddelt direktoratet, at medlemmet har modtaget i alt brutto kr. 1.925 for meget i dagpenge, som kassen finder, at medlemmet skal tilbagebetale til kassen.

Det er endvidere kassens opfattelse, at medlemmet bør gennemgå en effektiv karantæne på 40 timer.

Det fremgår af sagen, at medlemmet i uge 16 i 1983 (18. april-24. april 1983) deltog i et kursus (NC-maskiner, programmering), hvorunder han modtog kursusgodtgørelse, og at medlemmet ikke har oplyst herom på dagpengekortet.

I sagen foreligger en udbetalingsmeddelelse af 16. maj 1983 fra »D.T.A.K.«, hvoraf det fremgår, at medlemmet for perioden fra den 18. april 1983 til den 22. april 1983 har fået udbetalt i alt brutto kr. 2.130 i kursusgodtgørelse.

I denne anledning skal man meddele, at direktoratet er enig med kassen i, at medlemmet ikke har været berettiget til at modtage dagpenge under deltagelse i det omhandlede kursus, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, nr. 6, og at medlemmet derfor har modtaget i alt brutto kr. 1.925 for meget i dagpenge, som medlemmet skal tilbagebetale til kassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86. stk. 1.

Herudover finder direktoratet, at medlemmet bør gennemgå en effektiv karantæne på 200 timer, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2 og punkt II i cirkulære af 17. marts 1978 (emnenr. 3.314), da medlemmet ved at undlade at oplyse om, at han modtog dagpenge samtidig med, at han modtog kursusgodtgørelse, har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold af mindre grov karakter.

Direktoratet finder endelig, at kassen bør være medansvarlig for den skete fejludbetaling, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 2, da kassen ikke har godtgjort, at den fejlagtige udbetaling ikke kunne have været forhindret ved almindelig agtpågivenhed fra kassens side. Direktoratet har herved lagt vægt på, at kassen har forestået udbetalingen af kursusgodtgørelsen til medlemmet, jf. herved bekendtgørelse nr. 140 af 2. april 1984 af lov om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m.fl. og omskoling og bekendtgørelse nr. 550 af 1. november 1978 om adgang til uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere m.fl. og om vilkår under deltagelsen.

Direktoratets afgørelse kan i henhold til § 99, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring inden fire uger indbringes for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, Amaliegade 25, 1256 København K.

Genpart til brug for medlemmet vedlægges.

P.D.V.

E.B.

Thorbjørn Høgholm Pedersen

fuldmægtig

Afgørelse 1985 60381 Valid

En arbejdsløshedskasse, der samtidig havde udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse, blev gjort medansvarlig for den skete fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, da kassen havde forestået udbetalingen af kursusgodtgørelsen til medlemmet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →