Anbringelse af midler i garantbeviser i en sparekasse, pensionskasser (* 1)

Anbringelse af midler i garantbeviser i en sparekasse, pensionskasser (* 1)

Forsikringstilsynet modtog fra en pensionskasse ansøgning om tilladelse til, at kassen placerede en del af sine midler som garantiindskud i den sparekasse, pensionskassen er tilknyttet.

Ved vurderingen af, om garantbeviser kan anvendes som investeringsobjekt for pensionskasser, har forsikringstilsynet - udover sædvanlige faktorer som sikkerhed og forrentning - lagt vægt på, om beviserne fremtræder som dokumenter med et klart og for alle pengeinstitutter fælles indhold således, at en vurdering af den enkelte sparekasses beviser ikke er nødvendige ved placering af midler fra en pensionskasse.

Da garantbeviser udstedt i henhold til bank- og sparekasselovens § 4 ikke har ensartede regler for omsættelighed og rentesats, ligesom garantforholdet medfører, at garantbeviserne ikke kan indløses efter begæring af garanten og kun i særlige tilfælde på sparekassens initiativ, afslog forsikringstilsynet ansøgningen. Til støtte for afgørelsen henviste forsikringstilsynet til en udtalelse fra industriministeriet fra marts 1983

»Man er, for så vidt angår garantbeviser, fortsat af den opfattelse, at deres uindløselighed og de meget forskellige regler for omsættelighed, der følger af bank- og sparekasselovens adgang til forskellig opbygning af sparekassens ledende organer, medfører, at de ikke vil kunne anerkendes som investeringsobjekter for pensionskassemidler«.

En pensionskasse søgte om tilladelse til at anbringe nogle af sine midler som garantiindskud i den sparekasse hvortil pensionskassen var knyttet. Tilsynet meddelte afslag under henvisning til garantbevisers uindløselighed og de meget forskellige regler for omsættelighed.